Søgeresultater
36 resultater fundet med en tom søgning
- Genbrug er moderne, bæredygtigt og personligt
Vi indretter os med genbrug mere end nogensinde før. Det giver mulighed for at skabe nyt liv til gamle genstande og nytænke vores hjem. Her får du et par gode tips til at nytænke din indretning med genbrug. Der er mange gode grunde til at fortsætte denne udvikling og fokusere endnu mere på transformation med genbrug. Meget genbrug er nemlig af god kvalitet og udført i materialer, der holder i mange år frem i tiden. Og dine valg og holdning til genbrug er med til at sætte fokus på klima, nedsætte dit forbrug og styrke de bæredygtige løsninger. Indretning af soveværelse med genbrug. Tip til at indrette med genbrug Tip Mix gammelt og nyt : Skab balance ved at kombinere moderne elementer med brugte møbler. For eksempel kan et klassisk teakmøbel skabe kontrast til moderne farver som dyb grøn eller gammel rosa. Tænk i farvepaletter : Match farver mellem rummets vægge, loft og genbrugsmaterialer. En gennemgående farve i varme toner, giver sammenhæng og harmoni. Fokus på kvalitet : Mange genbrugsfund er lavet af højkvalitetsmaterialer, som kan holde i mange år. Vælg møbler og dekorationer, der ikke bare er bæredygtige, men også tidløse. Balancen mellem nyt og brugt I denne indretning af et soveværelse har vi valgt fine brugte teakmøbler kombineret med en moderne farvepalet. Væg og loft er malet i en dyb grøn nuance, hvilket skaber en hyggelig stemning og giver rummet en moderne stil. Farvevalg er nøje sammensat for at matche træsorten teak. For at matche teaktræet er farverne afstemt med gammel rosa og cognacfarvet læder, der tilsammen skaber et stilrent og harmonisk udtryk. Tip Skab historie i hjemmet : Genbrugte ting bærer ofte på en fortid. Inddrag deres historier som en del af din indretning for at tilføje personlighed og kant. Eksperimenter med upcycling : Brug gamle materialer på nye måder. En gammel dør kan blive til et spisebord, eller et vintageskærm kan forvandles til en unik lampe. Inspiration med mix af gammelt og nyt Sammenhæng i hele boligen En effektfuld detalje er at male både væg og loft i samme farve. Det giver karakter til rummet og dybde, som kan opleves fra andre rum i hjemmet. Flydende gulve skaber desuden en naturlig sammenhæng mellem rummene og tilføjer et råt, moderne look. Her ses effekten ved at male både væg og loft, som giver dybde i soveværelset Indret personligt med genbrug Genbrug behøver ikke at være gammeldags eller støvet. Tværtimod kan det tilføje dit hjem personlighed, varme og værdi. Genbrugsfund og inspiration De rette genbrugsfund kan skabe unikke og inspirerende omgivelser og ofte med spændene, og personlige historier. Tak fordi du læste med:-) Hvis du har brug for hjælp til at finde inspiration og ideer, er du altid velkommen til at kontakte mig for sparring. De bedste hilsner Line
- Forny din indretning med få detaljer
Hvordan skaber du stemning med få detaljer og fornyer indretningen med eksisterende møbler og interiør ? Med få justeringer og nye øjne på dine eksisterende møbler og interiør kan du forvandle din bolig – uden at gå på kompromis med din personlige stil eller dit budget. Belysning over spisebord, som giver detalje til indretningen. Her lampe fra www.norliving.dk Stemning med belysning og små detaljer Belysning er en vigtig faktor, når du vil skabe stemning og karakter i et rum. Over spisebordet har vi valgt en lampe med et unikt design, der tilfører rummet personlighed og løfter helhedsindtrykket. Ofte er det netop sådanne detaljer, der gør den store forskel. En ny placering af møbler, en ny vægfarve eller tilføjelse af enkelte særprægede elementer kan være nok til at skabe en helt ny fornemmelse i din bolig. Fornyelse med det, du allerede har Du behøver ikke skifte alt ud for at opnå et nyt look. Ved at genbruge, omplacere og se muligheder med dine eksisterende møbler, kan du skabe en forandring, der både rammer din personlige stil og samtidig giver dig en helt ny indretning. Med fokus på belysning kan indretningen få et helt nyt udtryk Farver og stil Farver og belysning er nogle af de mest effektive værktøjer til at skabe forandring. For eksempel er væggen ved spisepladsen blevet malet i en varm beige nuance, der komplementerer de sorte møbler, det rå metal og de jordfarvede elementer i rummet. Resultatet : Et stilrent og harmonisk udtryk, som hurtigt skaber sammenhæng i indretningen. "Før og efter"-billeder viser tydeligt, hvordan en ny vægfarve og en iøjnefaldende lampe kan give karakter og kant til rummet. Hyggelige detaljer og funktionalitet I hjemmets fordelingsgang er der skabt en hyggelig stemning med træsorter, rå keramik og dekorative elementer, som kan opdateres efter årstiden. En simpel bænk tilføjer både et æstetisk touch og praktisk funktion som ekstra siddeplads, når behovet opstår. Samtidig fungerer den fine bænk også som et ekstra siddemøbel, hvis der er behov. "Før og efter"-billeder viser, hvordan gangen nu både er funktionel og indbydende. En rød tråd i hele boligen For at skabe en gennemført stil er soveværelset også blevet opgraderet med en særpræget lampe, der tilfører kant og stemning. Det er detaljer som denne, der binder indretningen sammen og skaber harmoni i hele hjemmet. Er du klar til at forny din indretning? Jeg hjælper dig med at få øje på mulighederne og opnå en forvandling, der passer til netop dig. Tak, fordi du læste med:-) Lad os tage en snak om, hvordan vi kan gøre dit hjem endnu mere personligt og indbydende - jeg glæder mig til at høre fra dig! De bedste hilsner Line
- Se muligheder - med dine eksisterende møbler
Stuen er ofte boligens hjerterum – et samlingspunkt for familie og venner og et sted, hvor vi finder ro og afslapning i en travl hverdag. Men som tiden går, ændrer vores behov sig, og de funktioner, vi prioriterer i vores stue, skal følge med. Få gode tips til, hvordan du kan forandre og forny din indretning med eksisterende møbler. For at tilpasse indretningen til nye tider kræves ikke nødvendigvis en masse nyt, men i stedet et friskt blik på de muligheder, du allerede har. Se nye muligheder i det, du har Det kan være en udfordring at se potentialet i de møbler og interiør, du allerede har i dit hjem. Mange tænker hurtigt, at en ny sofa eller helt nye møbler er løsningen. Men ofte kan du opnå en stor forandring ved blot at ændre placeringen af dine møbler og tilføje små detaljer. Tag et kig her og se, hvordan vi gav en stue nyt liv med de eksisterende møbler. FØR Den oprindelige indretning fungerede ikke I denne stue var møbelplaceringen udfordrende og gjorde rummet opdelt og tungt. Sofaen stod midt i rummet med ryggen mod indgangen, hvilket skabte en dårligt udnyttet plads bagved. Fjernsynets placering og de øvrige møbler forstærkede denne opdeling og gjorde stuen mindre sammenhængende. Forandring med eksisterende møbler Ved at vende sofaen og placere tv’et et nyt sted, fik stuen et mere åbent og harmonisk udtryk. Samtidig blev pladsen bag sofaen udnyttet bedre – her blev der skabt en charmerende krog med familiens gamle klaver, der tilføjer både personlighed og varme til indretningen. Efter-billederne viser, hvordan sofaens nye placering og reolens omrokering skaber et sammenhængende og funktionelt rum. Vi genplacerede lænestolen i hjørnet, så den nu fungerer som en hyggelig krog med udsigt til haven og som en ekstra siddeplads i sofaområdet. Et lille sidebord blev tilføjet for at gøre krogen funktionel og perfekt til en kop kaffe eller en god bog. En ny stue med få midler For at give stuen et opdateret og moderne look blev to vægge malet i varme nuancer. Det fremhæver de eksisterende bogreoler, som nu på en ny placering, ser næsten nye ud mod den malede baggrund. Farverige billeder over sofaen og reolerne tilfører kontrast og liv til de primære blå og grå nuancer i rummet. Med blot et par små tilføjelser – et nyt sidebord og nogle billeder – samt kreative løsninger med eksisterende møbler, er stuen nu forvandlet til et funktionelt og indbydende rum. Forandring behøver hverken at være dyrt eller ressourcekrævende. Ved at tænke kreativt og arbejde med det, du allerede har, kan du opnå en boligindretning tilpasset dine behov. Har du brug for hjælp til at se, hvordan du kan forandre din indretning med eksisterende møbler og interiør, så kan du få løsningerne af mig. Tak fordi du læste med:-) De bedste hilsner Line
- Optimal udnyttelse af plads med opbevaring
Får du udnyttet alle kvadratmeter i din bolig? Det kan være pladsen under en trappe, et indhak i en entre, eller hjørner og kroge, hvor det er svært at finde de rigtige løsninger. 5 tips Se hvordan du udnytter kvadratmeter bedst muligt og hvad der skal til for at din bolig bliver sammenhængende med en gennemgående indretning og stil. Indretningen under trappen er enkel med en flytbar stol. 1.Skab multifunktionelle områder Udnyt pladsen under en trappen ved at skabe et fleksibelt område, som kan bruges til forskellige behov, fx et hyggeligt læsehjørne med en flytbar stol eller en lille arbejdsstation. Brug en bænk i entre til opbevaring Tip Indret et lille legeområde under trappen med en lavt hængende tavle eller, som kan bruges til tegninger og beskeder. Tilføj en lille bænk med opbevaringsrum til farveblyanter, papir og små legeting. "Før-billede" af indretningen under trappen og planløsning af opholdsrum. Indret pladsen under en trappe med møbler, der let kan omrokeres, så din indretning nemt kan kan tilpasses 2. Fleksibilitet til familielivet Tænk i hverdagens behov, når du gerne vil udnytte alt plads bedst muligt. En hyggelig alkove kan være en løsning, som både indbyder til familiehygge og samvær og fungerer som god opbevaringsplads til spil, bøger, legetøj m.m Tip Anskaf opbevaringskasser på hjul, som kan bruges til alt fra legesager og sko til strikketøj eller aviser, og de kan nemt rulles frem, når der er brug for indholdet. Placer en eller flere puffer med indbygget opbevaring. De kan bruges som ekstra siddepladser til gæster og samtidig gemme småting som tæpper, bøger eller spil. 3. Hold det enkelt og harmonisk For mange detaljer kan nemt gøre dit hjem rodet og mindre funktionelt. Vælg en enkel og moderne stil med neutrale farver og et strejf af pastel for at skabe et roligt udtryk. 4. Praktisk opbevaring med stil En stor reol med plads til opbevaring af bøger og personlige ting, er praktisk og kan rumme alt det du har brug for at have lige ved hånden. Overvej lukket opbevaring nederst for bedre at kunne gemme de ting væk, du ikke ønsker fremme. 5. Sammenhæng med resten af boligen Sørg for, at indretningen harmonerer med resten af din bolig. Især hvis stue er i direkte forbindelse med køkken og alrum. Hold materialer og farver ensartede for at skabe en sammenhængende og indbydende atmosfære i hele hjemmet. Tak fordi du læste med :-) Jeg håber, du har fået de løsninger du har brug for til at indrette det hjem du drømmer om. Ellers er jeg klar til at hjælpe dig og er kun en mail eller et opkald væk. De bedste hilsner Line
- Gode råd til belysning i din indretning
Belysning har stor betydning for at skabe den rette stemning og give den bedste funktionalitet i dit hjem. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan optimere din belysning og gøre den til en integreret del af din indretning. Start med grundbelysning Grundbelysning er basen i rummet og typisk en loftslampe eller anden overordnet lyskilde. Det er den der gør, at du nemt kan orientere dig. Den behøver ikke være kedelig og enkel, men jo mere opmærksomhed den får, jo mere stikker den ud. Tænk på om du ønsker en lampe der er neutral eller har et særpræget udtryk. Ved at bruge lamper som et statement, får du en mere personlig, varm og unik indretning. De forskellige behov kræver forskellige løsninger. Tip Tænk i funktion: Har du brug for en god læselampe? eller går du efter en bestemt stemning? Praktisk og stilfuldt: Vælg en lampe, der både er funktionel og æstetisk. Hvis du vælger en markant lampe, så sørg for, at den passer til rummets stil, så den bliver et samlingspunkt fremfor en forstyrrende faktor. Blød tone: Gå efter en pære med en varm, blød tone for at undgå et koldt og skarpt lys. Mix forskellige lyskilder En varieret belysning skaber både stemning og funktionalitet. Det giver dig forskellighed i dit lys, hvis du både har glaslamper, som sender lyset ud i rummet og lukkede lampeskærme, som giver et mere direkte lys på eksempelvis et spisebord. Tip Mix: Kombinér loftslys, gulvlamper, bordlamper og væglamper for at opnå en dynamisk og fleksibel belysning. Skab stemning: Overvej at inkludere LED-strips under reoler eller langs gulvlister for at tilføje diskret og stemningsfuldt lys. Lys i hjørner og reoler Det er nemt at glemme de små detaljer, men de kan gøre en stor forskel. Det er ofte her du kan give din indretning en personlig detalje. Ved at belyse et hjørne, får du sendt lyset ud i rummet. Det giver en fornemmels af større rumlighed og et godt blikfang i din indretning. Tip Blikfang: Brug lamper eller LED-strips til at oplyse mørke hjørner, så rummet føles større og mere indbydende. Detaljer: Placer små lamper eller spotlys ved reoler eller kunst for at fremhæve dine yndlingsgenstande og skabe liv i rummet. Glem ikke dæmpbare løsninger Med dæmpbare lyskilder kan du nemt skifte mellem funktionelt arbejdslys og blødt stemningslys. Overvej at installere lysdæmpere for ekstra fleksibilitet. Tak fordi du læste med:-) Jeg håber, du har fået inspiration og et par gode råd til, hvordan du kan få belysning ind i din boligindretning:-) Har du brug for hjælp til at komme i gang med at forandre din bolig, så hjælper jeg dig gerne. De bedste hilsner Line
- Stuen er hjemmets hjerterum
En hyggelig og velindrettet stue opnås nemt med få enkle principper, der skaber ro, balance og funktionalitet. Stuen er hjemmets hjerte – et rum, hvor vi slapper af, er sammen og finder ro. Med de rette valg kan du skabe en atmosfære, der både er indbydende og harmonisk. Her får du 5 enkle indretningstips, der hjælper dig med at skabe en stue, der føles sammenhængende og behagelig. 1.Start med funktionalitet Overvej først, hvad stuen skal kunne – er det et rum til afslapning, familietid, sociale sammenkomster eller måske en kombination af det hele? Når du har defineret både funktionalitet og stil, bliver det lettere at vælge møbler og tilbehør, der ikke bare ser flotte ud, men også harmonerer med rummets overordnede udtryk. Eksempler på forskellige behov i en stue Tip Sørg for, at de vigtigste møbler er let tilgængelige . Placer din sofa centralt, så den inviterer til samtale og afslapning, og skab plads til naturlig bevægelse i rummet. Fokusere dernæst på stil og æstetik. Tænk på, hvilken stemning du ønsker at skabe – skal stuen være lys og luftig, varm og hyggelig, eller måske moderne og minimalistisk? Moodboard inspiration til en stue En gennemarbejdet plan, der tager højde for både behov og æstetik, sikrer, at du træffer de rigtige valg, undgår impulskøb og skaber en stue, der både er praktisk og personlig. 2.Indretningsplan for stuen Skab balance med møblerne. Sørg for, at møblerne er i proportion til rummets størrelse. Tip Undgå at overfylde stuen Tænk på, hvordan du kan skabe balance med både større og mindre møbler. Lav samling Brug eksempelvis et større sofabord til at samle de øvrige møbler og skabe et visuelt fokuspunkt. Optimer møbleringen i din stue. Placeringen af møbler har stor betydning for både funktionalitet og æstetik i din stue. Nogle gange giver placeringen sig selv på grund af rummets størrelse eller form, men faktorer som lysindfald og gangbaner spiller også en vigtig rolle for en harmonisk indretning. Indretningsplan til en stue Vær åben over for utraditionelle løsninger, der hjælper dig med at udnytte hele rummet bedst muligt. Her er nogle ideer: Tip Placér sofaen centralt En stor sofa kan med fordel stå midt i rummet, så der skabes luft og plads omkring den. Indram vinduet med en reol Overvej at bygge en reol rundt om et vindue for at fremhæve og indramme det naturlige lys. Del rummet op Hvis stuen er i åben forbindelse med køkkenet eller alrummet, kan du skabe opdeling med møbler eller tæpper for at definere de forskellige zoner. Neutral placering af TV'et Placér TV'et, så det ikke dominerer indretningen eller bliver det primære fokuspunkt i rummet. Møbelplanen er afgørende for optimal udnyttelse af plads En gennemtænkt møbelplan er afgørende for at udnytte pladsen optimalt og skabe en stue, der er både funktionel og indbydende. 3.Brug farver til at skabe stemning Farver spiller en afgørende rolle for stemningen og atmosfæren i dit hjem. De påvirker dit humør, dit velvære og din lyst til at opholde dig i et rum. Vælg farver og materialer, der komplementerer hinanden. Bløde, neutrale farver som beige, grå eller pasteller skaber en rolig baggrund, mens varme trætoner og tekstiler som velour eller uld tilføjer komfort og hygge. En farvepalet med 3-4 nuancer sikrer en sammenhængende og indbydende stue. Farvevalg til stue Der er mange måder at integrere farver i din stue på, men her får du 3 gode tips til at give effekt og skabe personligt udtryk. Tip Mal en væg At male en væg er en enkel måde at forvandle et rum på. En farvet væg kan skabe en flot kontrast til de øvrige hvide vægge, mens farve på alle vægge giver rummet en helt særlig stemning og dybde. Tilføj farver med tilbehør Brug puder, vaser, lamper, billeder eller tæpper til at bringe farver ind i rummet. Selv små detaljer som gardiner eller dekorationer kan gøre en stor forskel og give rummet et frisk pust. Fremhæv en farve i møblerne Når du har valgt en primær vægfarve, kan du understøtte den ved at integrere farvenuancen i et møbel. Det kan være en sofa, et bord, en stol eller en reol, der skaber sammenhæng og fremhæver rummets farvepalet. Farver påvirker dit humør og den stemning du gerne vil opnå 4.Skru op for lyset Belysning er med til at gøre vores indretning komplet og skabe en hyggelig stemning. Men alt for ofte glemmer vi at tænke den ind som en del af vores boligindretning. Kombiner funktionel belysning, som en læselampe eller spotlys, med stemningsfuld belysning som gulvlamper, bordlamper eller lysguirlander. Dæmpbar belysning giver dig mulighed for at tilpasse atmosfæren alt efter tid på dagen, årstid eller humør. Belysning over spisebord, hvor stue og alrum er i et Tip Start med at vælge din grundbelysning Typisk en loftslampe, der giver overblik og gør det nemt at orientere sig i stuen. Vælg en pære med en blød tone for at undgå et alt for skarpt lys. Grundbelysning behøver ikke være kedelig. En loftslampe med et spændende design kan tilføre rummet karakter, men husk, at en markant lampe også bliver et visuelt fokuspunkt. Giv din indretning kant Brug belysning som en måde at fremhæve din personlige stil. Belysning der giver stemning Overvej efter dine behov og ønsker: Har du brug for en god læselampe til læsehjørnet? Vil du skabe en bestemt stemning i rummet? Skal lampen have et unikt design, der skiller sig ud? Moodboard til indretning af stue En blanding af forskellige lyskilder – loftslamper, gulvlamper og væglamper – skaber både variation, fleksibilitet og mulighed for forskellige stemninger. Samtidig giver det rummet en hyggelig og indbydende atmosfære. 4.Sæt dit personlige præg Det er de små detaljer, der gør en stue personlig og levende. Brug kunst, tæpper, puder og planter til at give rummet karakter. Vælg ting, du elsker og som afspejler din stil – det kan være alt fra et smukt maleri til en vintage lampe, der tilføjer personlighed. Det er nemt at kopiere indretninger fra diverse boligmagasiner, men ved at vise din egen personlige stil, fremhæver du de hyggelige detaljer, der viser hvordan du bor. Vindueskarm med personligt interiør Tip Gør din stue personlig og hyggelig Lad dig inspirere af trends, farver og stilarter, men husk at blande dem med dine egne idéer. Giv plads til de ting, der betyder noget for dig arvestykkerne, yndlingsbøgerne og loppefundene. Det er de personlige detaljer, der skaber en unik atmosfære i dit hjem. Personlige detaljer der fremhæver din stil Jeg håber, at de 5 gode råd og idéer hjælper dig med at indrette din stue, så den hænger naturligt sammen med resten af dit hjem og giver dig den ro og hygge, du drømmer om. Tak, fordi du læste med! Har du brug for hjælp til at skabe den bolig, du drømmer om? Så er du altid velkommen til at kontakte mig. De bedste hilsner Line
- Indretningstrend 2025 - Sådan bringer du dem ind i dit hjem
Boligindretning i 2025 handler om at skabe et hjem, der føles som dig! Indretningen skal være en forlængelse af din personlighed – så leg med farver, materialer og elementer, der gør dig glad, samtidig med at du tænker på miljøet og den verden vi alle er en del af. Stål, bordeaux, mintgrøn og zebramønstre som en del af indretningstrenden 2025 Her er et par af de største tendenser vi kommer til at se i 2025 : Farver: Modige valg og harmoniske kontraster Farvepaletten i 2025 bliver fyldigere og mere modig. Nu er det tid til at bringe dybere nuancer som bordeaux og vinrød ind i hjemmet og kombinere dem med pastelfarver som mintgrøn, lysegul og lyseblå. Farvekort med trendfarver 2025 Denne kontrast mellem mørke og lyse toner skaber en varm og elegant atmosfære, der både er moderne og tidløs. Bordeaux er en stemningsfuld farve, der skaber dybde, mens sarte toner som mint og lysegul tilfører friskhed. Farvesammensætning med tone-i -tone af grønne nuancer For en sofistikeret stil kan du prøve "tone-i-tone"-indretning, hvor du bruger flere nuancer af samme farve i forskellige elementer i rummet – fra møbler til vægfarver. Materialer: Naturlig varme møder moderne kant Der er fortsat en stor kærlighed til træ, både lyst og mørkt, ofte kombineret i samme møbel og stadig med fokus på den varme og kvalitet træ kan give en indretning. De nordiske farver som vi kender dem er stadig aktuelle Men også metaller som krom og sølv kommer vi til at se i både møbler og interiør. Stålreoler og industrielle stole i metal, især i kombination med træ og bløde tekstiler for at skabe kontrast og give en moderne, industriel kant. Interiør i krom bliver en trend i 2025 De florlette gardiner, tekstiler med dyreprint som leopard, zebra og giraf og strukturerede puder kommer til at præge og vil give personlighed og detalje. Florlette gardiner i bløde farvenuancer Farvede tæpper og bløde tekstiler vil skabe hygge og balance i samspil med de kølige metalelementer. Stemning: Naturen ind i hjemmet Det naturlige er stadig en stor inspirationskilde. Både i farver og materialer. Lerpuds fra www.mudwork.dk Overgangen mellem ude og inde bliver vigtig, så prøv at integrere elementer som planter, træmøbler og naturlige tekstiler i din indretning og skab kontrasten med stål og krom. Bring naturen med ind i din indretning Brug af de samme materialer og farvetoner ude og inde kan skabe en harmonisk helhed, der giver ro og balance i dit hjem. Lerpuds fra www.mudwork.dk Og især materialer der fortæller noget om deres oprindelse, genstande der har en historie eller indretning med personlig betydning, der gør dit hjem levende og autentisk, er en vigtig trendfaktor i 2025. Bæredygtige løsninger: Gør en forskel med din indretning Bæredygtighed er mere aktuelt end nogensinde. Genbrugsmaterialer, miljøvenlig maling og løsninger, der forbedrer indeklimaet, er ikke kun gode for miljøet – de giver også et sundere hjem. Lerpuds fra www.mudwork.dk Lerpuds og naturlige overflader er smukke, og rigtig gode miljøvenlige alternativer til traditionelle vægbeklædninger. Tinyhouse-living som fremtidens boligform At bo på mindre plads er ikke kun en praktisk løsning, men en refleksion af en ny måde at tænke og leve på - og den tankegang kommer vi til at se meget mere til i fremtiden. Tinyliving handler om at værdsætte kvalitet over kvantitet, om at skabe rum for de ting og mennesker, der betyder mest, og om at tage ansvar for planetens fremtid. Det kan du læse mere om i kommende blog indlæg. Velkommen til et år, hvor modige valg og omtanke går hånd i hånd! 🌿 Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til at give din bolig en ny start, så er jeg klar til at hjælpe. De bedste hilsner fra Line
- Skab stemning med farver i din boligindretning
Farver spiller en afgørende rolle i din indretning – de påvirker både stemningen i rummet og dit eget humør. De rette farver kan fremme velvære, give dig fornyet energi og skabe en afslappet atmosfære, der gør din bolig til et skønt fristed. Indretning med pastelfarver 1 .Find din personlige farvestil Farver behøver ikke være dominerende for at gøre en forskel i din indretning. Især de nordiske farvetoner, som sarte pasteller og varme jordfarver, er perfekte til at skabe et elegant og roligt udtryk. Start med at eksperimentere med disse tidløse nuancer, så du kan finde en sammenhængende stil, der passer til din smag. Med en velafstemt farvepalet bliver det nemt at udskifte detaljer og opdatere dit hjem, når du får lyst til fornyelse. Nordiske indretningsfarver 2. Sammensæt en farvepalet,der passer til dig Et godt udgangspunkt er at vælge tre farver Tip Primærfarve (60 %): Den dominerende farve i rummet. Sekundærfarve (30 %): En farve, der komplementerer den primære. Kontrastfarve (10 %): En lille, iøjnefaldende detalje, der giver liv og kant. Ved at holde dig til denne enkle regel undgår du, at rummet føles overfyldt eller rodet. 3.Fi nd de bedste steder at bruge farver Der er flere muligheder for at tilføre farve i din bolig.– her er nogle ideer Tip Mal en væg: En enkelt farvet væg kan skabe kontrast og personlighed, mens alle vægge i samme nuance kan give rummet dybde og varme. Tilbehør: Puder, tæpper, gardiner, lamper og vaser i farver, du elsker, kan give dit hjem et frisk pust. Møbler: Et møbel i din primær- eller sekundærfarve, fx en sofa eller stol, kan binde hele rummet sammen og gøre din indretning unik. Farverig indretning 4. Hold det simpelt – start småt Det er let at blive overvældet af mulighederne, men begynd med én primær farve og udbyg derefter med nuancer eller kontraster. På den måde skaber du en klar og rød tråd i dit hjem. 5.Indret efter farvernes betydning Farver har en enorm indflydelse på, hvordan vi føler og opfatter vores omgivelser, og når du vælger farver til dit hjem, kan du skabe den helt rigtige atmosfære. De har hver deres energi og symbolik, som kan understøtte den stemning, du ønsker i hvert rum. Eksempelvis fungerer grønlige eller blålige beroligende toner bedst i et soveværelse, mens et køkken gerne må være lyst og indbydende. Lad os dykke ned i, hvordan du kan bruge farverne til at fremhæve de stemninger, du ønsker at bruge. Orange – Hygge, energi og gæstfrihed. Hvis du ønsker at skabe et rum, der udstråler varme og inviterer til samvær, er orange en fremragende farvevalg. Den balancerer perfekt mellem livlighed og komfort og får dine gæster til at føle sig velkomne og hjemme. Grøn – Afslapning, balance og motivation. Grøn er naturens farve og har en beroligende effekt på sindet. Den er ideel til rum, hvor du ønsker at finde ro og få energi til at lade op. Grønne nuancer fremmer en følelse af indre balance og kan samtidig give dig den motivation, du behøver til at udrette det, du sætter dig for. Gul – Glæde, kreativitet og varme. Gul er en solrig og opløftende farve, der bringer lys og liv ind i ethvert rum. Den stimulerer kreativitet og hjælper med at skabe en atmosfære af optimisme og energi. Hvis du ønsker et rum, der inspirerer og får dig til at smile, er gul et fremragende valg. Blå – Ro, orden og dybde. Blå er den perfekte farve til at skabe en atmosfære af ro og orden. Den fremmer afslapning og klarhed og giver dybde til rummet. Blå farver er ideelle til soveværelset eller arbejdsrummet, hvor du har brug for at koncentrere dig og finde indre fred. Rosa – Femininitet, romantik og blidhed. Rosa er en smuk og blid farve, der udstråler femininitet og romantik. Den skaber en varm og imødekommende stemning, hvor du kan slappe af og føle dig inspireret. Rosa tilføjer et strejf af elegance og sødme til ethvert rum og hjælper med at skabe et personligt og intimt miljø. Rød – Passion, energi og fokus. Rød er en intens og lidenskabelig farve, der vækker følelser af energi og engagement. Den kan være den perfekte farve til at skabe fokus og til at fylde et rum med liv og dynamik. Hvis du vil føle dig motiveret og fyldt med passion, er rød et stærkt valg. Sort – Elegance, styrke og autoritet. Sort udstråler tidløs elegance og styrke. Den giver et sofistikeret udtryk og kan være med til at skabe et rum, hvor du føler dig selvsikker og i kontrol. Sort er en fantastisk farve til at tilføje et strejf af luksus og autoritet, samtidig med at den giver rummet et moderne og stilfuldt udtryk. Hvid – Renhed, lethed og klarhed. Hvid er farven der giver ro og enkelhed. Den skaber en følelse af åbenhed og rummelighed, hvilket gør den perfekt til at få et rum til at føles større og lysere. Hvid udstråler renhed og elegance og fungerer som en neutral base, der giver plads til, at andre farver og detaljer kan skinne igennem. Beige – Varme, harmoni og naturlighed. Beige er en blød og jordnær farve, der skaber en følelse af ro og balance i ethvert rum. Den er tidløs og alsidig og fungerer som en neutral base, der kan kombineres med næsten enhver farvepalet. Beige har en varm undertone, som gør den særligt velegnet til at skabe en indbydende og hyggelig atmosfære. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for inspiration eller hjælp til indretningen? Jeg er klar til at gøre dine idéer til virkelighed. De bedste hilsner Line
- Giv din bolig en ny start
Julen er en skøn tid fyldt med hygge, men når nytåret ringer ind, kan hjemmet føles overfyldt og lidt træt. Her er nogle tips til, hvordan du kan give din bolig nyt liv og starte året med et friskt og inspirerende hjem. Tænk minimalistisk Start med at fjerne overflødige nipsgenstande, så du skaber en mere rolig atmosfære. Minimalistisk og enkel indretning giver plads til, at hjemmet kan ånde og udstråler ro og harmoni. Det hjælper dig med at starte året med klarhed og fokus. Selvom minimalisme kan være en skøn kontrast til julen, skal dit hjem stadig føles personligt. Saml dine stilleben i små grupper. Så vil dine nips ikke " larme" eller give følelsen af rod. Organisering som en ny start Udnyt januar til at rydde op i skabe, skuffer og andre gemmesteder. Måske er det nu du skal finde de gode opbevaringsløsninger til alt det, du ikke har brug for at have fremme i hverdagen. FØR / EFTER : Brug et gardin til at dække for mapper, m.m foran en stor reol - eller saml opbevaring i et´ møbel. Organisering og sortering giver ikke kun praktisk overskud, men også en følelse af fornyelse. Gem eksempelvis dine personlige papir væk bag et stort gardin, der samtidig giver karakter og varme til din indretning. Investér eventuelt i funktionelle opbevaringsløsninger, som kan gøre det lettere at holde orden. Saml eksempelvis din opbevaring i et´ møbel som en alkove, der også kan fungere som hyggelig siddeplads. Friske farver og naturmaterialer Bring nyt liv ind i dit hjem med friske farver og naturlige elementer. Udskift til de lysere nuancer som beige, hvid eller blå og grønlige toner. Opdater dine puder og udskift de tunge, vinterlige tæpper med lettere alternativer i lyse farver eller spændende mønstre for at markere overgangen til et nyt år. Sådan et enkelt skifte kan ændre hele rummets udtryk. Gem de tunge tekstiler til næste år, når du igen får brug for varme og hyggelige løsninger. Bring naturen indenfor Det er en god idé at bringe naturen indenfor og lade dagslyset strømme ind. Grønne planter og dagslys har nemlig en stort indvirkning på dit velvære og effekten giver en harmonisk og sund boligindretning. Brug de grønne planter, friske blomster eller dekorative grene for at give en fornemmelse af forår og friskhed. Mange planter, såsom fredsliljer, arekapalmer og gummifigentræer, er ligefrem kendt for deres evne til at rense luften ved at fjerne skadelige stoffer og tilføre ilt. Mix dine planter ind sammen med dit øvrige interiør Luk dagslyset ind Dagslys er en nødvendighed for krop og sjæl. Særligt sollys bringer varme og liv til din bolig og får farver til at fremstå mere levende. Det skaber en følelse af rummelighed. Placer en lænestol tæt ved naturligt dagslys Lys har en direkte indvirkning på vores mentale sundhed. Det hjælper med at regulere døgnrytmen, øger energiniveauet og mindsker risikoen for vinterdepression. Er der mulighed for at lukke lys ind mellem rummene så overvej en løsning med glasdøre eller glasvægge. Det giver både en større rumfornemmelse, et godt lysindfald og god forbindelse mellem øvrige rum. Lav et læsehjørne tæt ved et vindue for optimalt naturligt lys og kig til natur. Tilfør personlighed med små detaljer Husk de små detaljer som kunst, billeder eller arvestykker, der gør dig glad, og som giver dit hjem karakter. Skab nye rutiner med dit hjem Overvej, hvordan din bolig kan støtte de mål, du har for det nye år. Vil du læse mere? Indret et hyggeligt hjørne med en lænestol og en lampe. Vil du træne hjemme? Ryd plads til en lille træningsstation. Eller har du planer om at være mere kreativ? Så indret et rum eller et hjørne til hobbyprojekter, maleri, musik eller skrivning. Hold det organiseret, men inspirerende – måske med farverige plakater eller materialer, der ligger klar, så du nemt kan komme i gang. Tag ét skridt ad gangen En større opfriskning kan virke overvældende, men husk, at små ændringer også gør en stor forskel. Start med ét rum ad gangen, og glæd dig over processen. At opfriske hjemmet handler ikke kun om æstetik – det er også en mulighed for at skabe ro, energi og plads til de nye begyndelser, som et nyt år bringer. God fornøjelse med at skabe din perfekte base for dig Har du et yndlingstip til at gøre hjemmet klar til det nye år? Del det gerne! 😊 Tak fordi du læste med:-) De bedste hilsner Line
- 5 tips til at forvandle dit badeværelse
Dit badeværelse er meget mere end bare et funktionelt rum – det er stedet, hvor du starter og slutter dagen, og derfor er det særligt at det skal være rart og indbydende. Her får du fem tips til, hvordan du kan forvandle dit badeværelse, uanset om du renoverer eller blot opgraderer lidt med farver og detaljer 🌿 1. Planlæg plads og funktionalitet Start med at evaluere dit badeværelse layout og overvej, hvordan det kan optimeres: Udnyt pladsen optimalt: Mindre badeværelser kan drage fordel af væghængte toiletter, skabe og vaskesøjler, der løfter møblerne fra gulvet og skaber et luftigt udtryk. En hjørnebruser med glasvægge kan også give en rummelig følelse. Organisering: Skab en god balance mellem åben og lukket opbevaring. Brug løsninger som kurve, hylder og skuffer med inddelinger til at holde styr på produkter og tilbehør. Et spejlskab giver både opbevaringsplads og funktion. Nem rengøring: Undgå mange små kroge, hvor snavs kan samle sig. Glatte overflader og minimalt med fuger gør rengøringen lettere. 2. Farver og materialer Farver og materialer spiller en stor rolle for stemningen og udtrykket i badeværelset. Du kan bruge farver til at skabe en særlig stemning eller fremhæve detaljer. Farver: Hvis du ønsker et tidløst look, kan du holde dig til neutrale toner som hvid, grå og beige. For at skabe liv og personlighed kan du tilføje detaljer i farver som blå, grøn eller mørke nuancer. Pastelfarver eller jordtoner skaber en afslappet atmosfære. Materialer: Fliser er det mest almindelige valg på badeværelser, men du kan variere teksturen med matte eller blanke flader. Mikrocement er en populær og tidløs løsning, der giver et moderne look og samtidig er nemt at vedligeholde. Kontraster: Kombinér forskellige materialer, som f.eks. træ og sten, for at skabe en naturlig og varm kontrast til de ofte kolde badeværelsesfliser. 3. Skab en god stemning med detaljer Detaljerne er det, der for alvor gør badeværelset hyggeligt og personligt: Planter: Grønne planter som bregner, pilea eller orkideer trives godt i fugtige omgivelser og tilfører et frisk pust. Hængende planter eller små potteplanter på hylder giver ekstra liv. Tilbehør: Vælg tekstiler som bløde håndklæder og bademåtter i naturmaterialer og match dem med rummets farvetema. Sæbedispensere, tandkrus og kurve i bambus, keramik eller metal kan tilføje et stilfuldt præg. Kunst og lys: Brug kunst eller hylder til at dekorere væggene. Et flot lysfad med stearinlys kan også skabe en afslappende atmosfære. 4. Genanvend og renover for mere bæredygtighed En mere bæredygtig tilgang kan spare både penge og ressourcer, samtidig med at du skaber et unikt udtryk: Genbrug: Overvej at bruge gamle træmøbler som badeværelsesskabe. Med lidt maling og en ny bordplade kan du give dem et nyt liv. Opfrisk fliser: I stedet for at rive gamle fliser ned, kan du male dem med speciel vådrumsmaling. Det er en nem og billig måde at forny looket. Gulve: Hvis dine gulve er slidte, kan du overveje vinyl eller klikfliser, som kan lægges direkte oven på de eksisterende fliser. Det sparer tid og er en god løsning hvis du ønsker at undgå støvet arbejde. 5. Vælg den rette belysning Belysningen kan øge komforten og skabe den rette stemning: Lag-på-lag belysning: Kombinér almen loftsbelysning med retningsbestemt lys ved spejlet for at undgå skygger. Overvej LED-lister under skabe eller hylder for et moderne touch. Lamper: Vælg lamper med et enkelt udtryk for en mere tidløs indretning eller lamper med kant for at give din indretning særpræg og personlig stil. Dæmpere: Installer lysdæmpere, så du kan justere belysningen efter behov – skarpt lys til makeup eller barbering og dæmpet lys til afslapning. Ved at tænke praktisk, vælge materialer med omtanke og fokusere på små detaljer, kan du skabe et stilfuldt, funktionelt og personligt badeværelse uden nødvendigvis at starte helt fra bunden. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til din indretning, så er du velkommen til at række ud. De bedste hilsner Line
- Sådan skaber du dit drømmekøkken: Tips, trends og mere bæredygtige løsninger
Et godt køkken skal ikke bare være funktionelt, men også et sted, hvor du føler dig godt tilpas i en afslappet atmosfære. Ofte er køkkenet boligens samlingspunkt, hvor du både laver mad, samles med gæster og har samvær med familien omkring en hverdag. Her får du en guide til, hvordan du indretter funktionelt, vælger materialer og farver og tænker genanvendelse, der skaber det perfekte køkken. Hvordan indretter du bedst? Funktionalitet først: Arbejdstrekanten er en af de mest grundlæggende regler for køkkendesign. Den handler om placeringen af de tre vigtigste funktioner: køleskab, komfur og vask. Ved at placere disse i en trekant gør du det nemt og effektivt at bevæge dig rundt, når du laver mad. Tænk også over, hvor meget bordplads du har mellem de forskellige arbejdszoner – jo mere plads, jo bedre. Opbevaringsløsninger: God opbevaring er nøglen til et ryddeligt og velfungerende køkken. Brug udtræksskuffer i stedet for skabe, så du let kan se og nå alt, hvad du har brug for. Overvej også skabsmoduler med hylder, der kan justeres i højden eller med udtræk, så du kan tilgå hylder fra begge sider. Brug gerne hele højden i rummet ved at lade skabe gå helt til loft. Så undgår du synligt rod på øverste hylde. God belysning : Belysning er afgørende for at skabe et funktionelt og hyggeligt køkken. Arbejdsbelysning under overskabe eller integreret i loftet sikrer, at du kan se, hvad du laver. Kombinér det med generel belysning, fx loftlamper, og stemningsbelysning som LED-strips under køkkenskabe for at skabe en varm og indbydende atmosfære. Brug også belysning til at give en wauw-effekt i dit køkken ved at vælge lamper med et særpræget look, som giver kant til din indretning. Hvordan vælger du farver? Neutrale farver : Hvis du ønsker et tidløst udtryk, er neutrale farver som hvid, grå og beige altid sikre valg. De giver et rent og enkelt look, der kan tilpasses med forskellige tilbehør. Neutrale farver fungerer godt i små køkkener, da de kan få rummet til at virke større. Modige farver : Hvis du ønsker at skabe en personlig stil, kan du eksperimentere med dristige farver som mørkeblå, grøn eller endda sort. Kombiner dem med naturlige elementer som træ eller sten for at afstemme det dramatiske udtryk. Matte eller glatte overflader : Overvej, hvilken type finish der passer til dit behov. Messing, stål, eller måske sort armatur og vask. Matte overflader er praktiske, fordi de skjuler fingeraftryk og smuds bedre end blanke. Glatte finish kan dog give et moderne og luksuriøst look, hvis de holdes rene. Hvad skal du være opmærksom på? Materialernes holdbarhed : Materialevalget er afgørende for dit køkkens levetid. Hvis du bruger dit køkken hver dag og er en børnefamilie, så tænk også på materialer der tåler slid. Vælg god kvalitet i skuffeudtræk, låger og armatur. Bordplader i laminat er prisvenlige og nemme at vedligeholde, mens sten som granit eller komposit giver et eksklusivt og holdbart udtryk. Vælg også gulvmaterialer, der kan tåle spild og slid, fx fliser eller vinyl. Pladsudnyttelse : Selv i små køkkener kan pladsen optimeres. Overvej hjørneskabe med karuseller, foldbare spiseborde eller skydedøre. Et velindrettet køkken er organiseret, så alt har sin plads og det er især vigtigt i mindre rum, at udnytte højden, indhak og små kroge til funkktionelle løsninger. Ventilation : Glem ikke vigtigheden af en god emhætte, der kan trække damp og lugte ud. I åbne køkkener er dette ekstra vigtigt for at undgå, at madlavningslugte spreder sig til resten af huset. Der findes flere gode alternativer til den tradiotinelle store loftemhætte, som ofte tager meget udsyn og virker klodset og tung. Løsningen er en emhætte i kogeplade, der virker godt ved behov for udsug. Samtidig får dit køkken et mere rent og enkelt udtryk. Hvordan tænker du genanvendelse ved renovering? Genbrug materialer : Hvis dit eksisterende køkken ikke er i dårlig stand, bør du overveje at genbruge elementer. Skabslåger kan males om, udskiftes til anden farve og herved give et nyt udtryk. Gamle bordplader kan slibes og behandles for at se nye ud. Ofte findes der også gode bordplader hos diverse genbrugsforhandlere som eksempelvis www.genbyg.dk Vælg bæredygtige materialer : Overvej genanvendte materialer som fliser lavet af genbrugsglas eller bordplader i genbrugt træ. Materialer med certificeringer som FSC (for træ) sikrer, at de er produceret med omtanke for miljøet. Ofte kan du også finde overskudslagre med fliser, gulve og elementer, så du kan sammensætte det køkken, der passer til dine behov og får et personligt udtryk Genbrug eller sælg gamle elementer : I stedet for at smide det gamle køkken ud, kan du give det nyt liv ved at donere det til genbrugsbutikker eller sælge det online. Du kan også gentænke din indretning i et bryggers eller andet sted i din bolig, hvor du kan have brug for ekstra opbevaring og her genbruge gamle køkkenelementer. Det er både godt for miljøet og økonomien. Ligeledes finder du også selv mange gode velholdte køkkener på diverse websider www.dba.dk Indretningstrenden for fremtidens køkken Miljøvenlige valg : Bæredygtighed er i fokus, og flere vælger køkkener lavet af genanvendelige materialer. Energieffektive hvidevarer, vandbesparende haner og indbyggede systemer til affaldssortering er nogle af de mest efterspurgte funktioner. Smart teknologi : Fremtidens køkken er teknologisk avanceret med apparater, der kan styres fra mobilen. For eksempel ovne med automatiske madlavningsprogrammer, eller køleskabe, der giver besked, når du løber tør for varer. Socialt centrum : I takt med at køkkenet i stigende grad også er din boligs samlingspunkt, kan du indrette et sted hvor hygge og samvær kan smelte sammen. Åbne køkkener, hvor madlavning og socialt samvær kan kombineres, bliver stadig mere populære. Integrerede siddepladser som barstole ved køkkenøen eller spiseplads i nærheden gør det lettere at være sammen, mens der laves mad. Tilføj en mindre sofa, en hyggelig lænestol eller lav en siddeplads i en vindueskarm og lad det blive familiens nye farvoritplads. Perfekt til en god kop kaffe, en god bog eller en snak med gæster. Jeg håber, at du med disse tips kan skabe det køkken du drømmer om. Og et køkken som ikke kun er smukt og funktionelt, men også tager højde for fremtidens krav og din personlige stil. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til at indrette dit køkken eller resten af din bolig, så ræk endelig ud. Jeg tager gerne en uforpligtende snak om dine ønsker og hvordan jeg kan hjælpe dig. De bedste hilsner Line
- Renovering af bolig- fra udfordringer til sammenhæng
Dine boligbehov ændrer sig over tid, og det kan betyde, at du må se på din bolig og indretning med friske øjne. Hvordan kan der optimere, forbedres og lavet en fornyede indretning, så den matcher en moderne families behov? Det spørgsmål stod vi overfor på denne indretningsopgave, hvor familiens bolig havde stort potentiale, men manglede sammenhæng, bedre opbevaringsløsninger og optimal udnyttelse af pladsen. Starten på Indretningsprojektet Projektet begyndte med et indledende møde, hvor vi sammen gennemgik tanker, idéer og ønsker til den fremtidige indretning. FØR: Pejseområde er dårligt udnyttet Her blev det tydeligt, at boligen, trods mange kvaliteter, havde udfordringer: Mangel på opbevaringsplads Svært møblerbare områder Manglende sammenhæng i materialer og stil FØR: Spiseplads - stue og pejseområde I den nye designplan er der lagt vægt på at skabe en moderne og funktionel indretning, som kan understøtte familiens hverdag med børn og behov for en mere overkuelig og rummelig bolig. FØR : Stuen mangler opbevaring og kommer nemt til at virke rodet. Fokus på opbevaring og pladsudnyttelse En af de største udfordringer er stuens manglende sammenhæng og funktionalitet. Især det gamle pejseområde skaber problemer: FØR: Stue med overgang til pejseområde Pladsudfordringer: Pejseområdet bliver ofte brugt som opbevaringsplads og det giver et rodet og usammenhængende udtryk i hele stuen. Visuel opdeling: De mørke, blanke fliser i pejseområdet suger meget lys og skaber en unaturlig opdeling af rummet. FØR: Pejseområde FØR: Pejseområdet før løsning med alkove Løsning: En moderne alkove Vi designede rummelig alkove, der både fungerer som en hyggelig familieplads og en praktisk opbevaringsløsning til legetøj, spil, m.m Visualisering af ide til alkove Den gamle pejseindsats erstattes af en hængende biopejs, som tilfører et moderne udtryk. For at skabe sammenhæng i rummet udskiftes gulvet med en ensartet belægning. Dette eliminerer opdelingen, lysner stuen og giver plads til en harmonisk og sammenhængende indretning. EFTER: Alkove i pejseområde med kig mod stuen EFTER: Alkove hvor pejseområde før gav stuen en dårlig udnyttelse af pladsen Manglede opbevaring og lille arbejdsplads I stuen mangler der opbevaring og en mindre arbejdsplads, hvor børn kan lave kreativitet eller lektier. FØR / EFTER ved spiseplads Løsning: En reol der kan det hele Vi lavede en samlet løsning med en reol fra gulv til loft for at udnytte hele væggen. Underskabe er køkkenelementer med låger, så det er muligt at gemme det væk du ikke ønsker fremme hele tiden. I midten af reolen er der en lille arbejdsplads. Materialer og farve matcher køkken, så den gennemførte stil bevares. Visualisering med ide til reol Sammenhæng i materialer og design Når du ønsker ro og balance i din indretning, er det vigtigt at tænke i sammenhængende materialer. Det gør sig især gældene for de flader der fylder meget i din indretning. Som gulve, lofter og vinduer og døre. Nye lyse gulve Gulve: Vi hat udskiftet de mørke fliser med et lyst, ensartet gulv, som skaber en naturlig overgang mellem rummene. Lofterne er bevaret Vægge og lofter: Vi har valgt at beholde de flotte lofter og ved at skifte gulve til et ensartet og roligt materiale, er det muligt at skabe et sammenhængende opholdsrum, der både er funktionelt og æstetisk. Udfordring med overgang mellem stue og udestue En anden udfordring er den store åbning mellem stue og udestue. Den begrænser mulighederne for at placere møbler og giver en ubalance i rummet. En ny væg med lysindfald For at forbedre møbleringsmulighederne bygges en væg mellem stuen og udestuen. Det giver : En bedre placering af sofa og tv. Et roligt visuelt udtryk i stuen. EFTER: Ny væg mellem stue og udestue Visualisering af indretning af ny stue For at bevare lysindfaldet er der indsat et aflangt, højt placeret vindue, som giver naturligt lys uden at gå på kompromis med indretningen. Ny planløsning Et samlingspunkt for familien Den nye indretning har transformeret stuen til et funktionelt og hyggeligt samlingssted. FØR / EFTER : Alkove og pejseområde Alkoven med opbevaring giver plads til nærvær og leg, mens biopejsen og de sammenhængende materialer skaber en moderne og harmonisk atmosfære. Visualisering af ide til indretning af ny stue Tak fordi du læste med:-) Står du med et renoveringsprojekt, der kræver en gennemtænkt plan og kreative løsninger? Så hjælper jeg dig gerne med at skabe et hjem, der både er funktionelt og smukt. Kontakt mig for indretningshjælp og lad os starte med en kort snak om dine egne overvejelser og ønker for en bedre indretning. Kontakt@boligstylister.dk Mobil : 22 90 94 22 Se proces og priser her: https://www.boligstylister.dk/proces-og-priser De bedste hilsner Line Boligstylister.dk