Søgeresultater
36 resultater fundet med en tom søgning
- Skab personlighed i dit nybyggede hjem
At flytte ind i et nybygget hus kan være en spændende proces, men også udfordrende. Med mange hvide vægge og rene linjer kan det være svært at skabe den varme, hygge og personlighed, der gør boligen til dit hjem. Så hvordan skaber du den varme og personlige atmosfære, du drømmer om? De naturlige farver tilfører stuen varme en hygge . Her får du nogle gode råd til at forvandle din bolig til en stilfuld og indbydende oase, der afspejler din stil og passer til dine hverdagsbehov. Tip Sammenhæng med farver og materialer: Vælg farver og materialer, der binder rummet sammen. En blød sofa i en neutral tone kan kombineres med farverige puder og et tæppe, der tilføjer varme. Belysning der skaber stemning: Suppler de faste loftslamper med bord- eller væglamper, der giver et blødt lys. Det skaber hygge og en afslappet atmosfære. Personlige detaljer: Brug plakater, keramik, planter eller arvestykker, der fortæller din historie. Det giver rummet karakter og gør det unikt. Optimal pladsudnyttelse For at udnytte pladsen bedst muligt kan vægge og hjørner bruges til funktionelle og æstetiske løsninger. Tip En endevæg i en lang gang kan forvandles til en praktisk og stilfuld opbevaringsløsning, der samtidig byder gæster velkommen med en harmonisk indretning. Gennem bevidste materialevalg og en sammenhængende stil kan selv små eller oversete områder få din bolig til at blive et velfungerende og smukt hjem. Ved at vælge stilrene elementer som vægpaneler eller integrerede opbevaringsløsninger, kan du skabe et sammenhængende udtryk, der giver en rolig og gennemgående tråd i hele din bolig. Smarte løsninger som skjult opbevaring, knagerækker eller en lille bænk kan både spare plads og gøre området funktionelt uden at gå på kompromis med æstetikken. FØR af endevæg i fordelingsgang, som nu er udnyttet til en entreløsning. Farver og materialer, der bringer liv til rummene Et gennemgående farvespil er nøglen til at bryde de mange hvide flader og skabe en hyggelig stemning. I soveværelset har vi trukket farverne med fra den øvrige indretning og valgt en lofslampe, som give detalje til rummet. Tip Lad naturlige farver som beige, grågrøn eller sand tilføje varme til indretningen og skab en gennemgående tråd i hele din indretning ved at lave farver og materialer gå igen i flere rum. FØR indretning af soveværelse Kombinér bløde tekstiler og elementer som træ og kurvematerialer for et nordisk look, der både er moderne og tidløst. Før-billede af soveværelse, hvor vi med få tilføjelser har fået et hyggeligt rum. Gør køkken-alrummet til hjemmets hjerte Køkken-alrummet er ofte boligens samlingspunkt i et typehus – et sted, hvor hverdag og hygge smelter sammen. Tilføj en mindre sofa eller en hyggelig lænestol og lad det blive familiens nye favoritplads, perfekt til en kop kaffe, en god bog eller en snak med gæster. Tip Inddel alrummet i funktionelle områder, som madlavning, spisning og afslapning. En åben reol eller et tæppe kan hjælpe med at skabe en naturlig opdeling uden at lukke rummet af. Med disse enkle greb kan du forvandle dit køkken-alrum til et varmt og indbydende rum, hvor både du og dine gæster vil føle jer hjemme. Tak fordi du læste med:-) Har du svært ved at se mulighederne i et nybyggeri eller en renovering og skabe sammenhæng, varme og personlighed i en moderne bolig, så kontakt mig gerne for indretningshjælp. De bedste hilsner Line
- Få en indbydende og praktisk entre´
Din entré er det første rum, du og dine gæster møder i dit hjem. Derfor er det vigtigt, at den både byder velkommen, men også fungerer praktisk i hverdagen. Alligevel bliver entréen ofte overset, når vi indretter vores hjem Her får du 5 konkrete tips til, hvordan du kan forvandle din entré til et smukt og funktionelt rum – uden at gå på kompromis med plads til sko, overtøj og tasker. Tip Hvis du har en lang entre eller gang, kan du indrette endevæggen til overtøj. På den måde udnytter du pladsen optimalt. Her er der brugt akustik vægpaneler til at give blikfang og lave en rød tråd til den øvrige indretning. 1.Tænk i pratisk opbevaring En ryddelig entré starter med nok opbevaringsplads. Før du vælger møbler, så spørg dig selv: Hvad skal være lettilgængeligt hver dag? Hvor meget overtøj og sko skal der være plads til? Kan jeg udnytte højden eller dybden i rummet til skabe eller hylder? Ofte er din entre et meget praktisk rum. Vi skal have plads til en hel del forskelligt udstyr. Tip Et skoskab holder gulvet frit og gør rengøringen lettere. En bænk med indbygget opbevaring er ideel til huer, handsker og småting. Indbyggede skabe eller indhak kan give et ryddeligt udtryk og maksimere pladsen. Brug kurve, bokse eller små skuffer inde i skabe for at holde orden – det gør det lettere at finde ting i farten. Med den rigtige opbevaring og rigeligt at den, er det nemt at gemme ting af vejen. Så får du et mere roligt udtryk i din entre. Det gør den overskuelig at møde som det første i din bolig. Har du pladsen, så udnyt et indhak til opbevaring eller lav en løsning med indbyggede skabe. Det giver optimal pladsudnyttelse. Tip Du kan sagtens både udnytte pladsen i din entre og have en fint møbel. Ved at tænke i multifunktionelle løsninger kan du spare på pladsen og samtidig få ryddet hverdagsbehovet væk. 2.Multifunktionelle møbler I en mindre entré gælder det om at vælge møbler, der kan mere end én ting. Et smalt konsolbord eller en vægmonteret hylde kan give plads til nøgler, post eller små dekorative elementer, uden at det optager for meget gulvplads. Tip En bænk kan bruges både til at sidde på og til at gemme ting væk. Et garderobestativ med bøjlestang, spejl og hylder kan samle mange funktioner i ét møbel. Vælg møbler i en stil og farve, der matcher resten af dit hjem, så entréen føles som en naturlig forlængelse af indretningen. 3.Udnyt vægge og hjørner optimalt Hvis din entré er smal eller lang, kan vægpladsen være guld værd. Overvej at indrette endevæggen med knagerækker, paneler eller en bøjlestang. Akustikpaneler eller dekorative vægpaneler kan tilføje både stil og funktion, samtidig med at de binder entréen sammen med resten af din boligindretning. Moodboardet herover viser, hvordan enkle farver og materialer kan gå igen fra en gennemgående indretning og videre med i en entre. 4.Brug spejle til at skabe rum og blikfang Et spejl er nærmest uundværligt i entréen – både for at tjekke outfittet og for at få rummet til at føles større. Men hvorfor nøjes med det praktiske? Tip Et stort, rundt spejl kan tilføre blødhed og kontrast til et stramt rumdesign. Spejle med integreret lys eller baggrundsbelysning giver en imponerende effekt. Placér spejlet, så det reflekterer lys og åbner rummet op. Overvej at kombinere det med et konsolbord eller en lille hylde nedenunder for ekstra funktionalitet. Spejle behøver ikke være kedlige og firkantede. De runde spejle giver både form og bevægelse til en entre. 5. Skab stemning med den rette belysning God belysning er alt afgørende i entréen. Sørg for at kombinere forskellige lyskilder, så du både får praktisk orienteringslys og en hyggelig atmosfære. Tip En loftslampe giver overblik, når du kommer ind med armene fulde af tasker og jakker. Væglamper eller bordlamper tilføjer stemning og gør entréen mere indbydende. Overvej dæmpbare lyskilder, så du kan justere lyset efter behov. Har du et lille rum, kan lamper med opadrettet lys få rummet til at virke højere og mere luftigt. Tip Husk at variere mellem de forskellige lyskilder. Så er du sikker på at du både får et godt orienteringslys og en hyggelig atmosfære i din entre. Giv din entré personlighed Forbind entréen med resten af dit hjem ved at lade farver, materialer og stil gå igen. Tip Brug lyse farver til at skabe et rummeligt og venligt indtryk, især i små eller smalle entréer. Indret med detaljer som et flot tæppe, en grøn plante eller personlige billeder for at gøre rummet levende og imødekommende. Med disse tips kan du skabe en entré, der ikke bare er praktisk, men også byder dig og dine gæster velkommen. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for hjælp til at komme i mål med din boligindretning, så er du velkommen til at kontakte mig. De bedste hilsner Line
- Har du virkelig brug for denne her?
I en tid hvor bæredygtighed fylder mere i vores bevidsthed, stiller det også større krav til hvad du omgiver dig med i din bolig. Det handler ikke længere om at følge hurtige trends, men om at vælge med omtanke. Har jeg virkelig brug for denne her? Du præsenteres konstant for nye trends, hurtige løsninger og værktøjer til at træffe nemme valg, men prøv at stopper op og spørg dig selv: Har jeg virkelig brug for denne her? Der kan være mange ting, du reelt ikke har brug for i din boligindretning. Her er nogle eksempler: Impulskøb : Små nipsting og pynt, der hurtigt mister sin værdi, fordi de er mainstream og standartløsninger. Ting, du køber, fordi de er "in" lige nu, men som du hurtigt bliver træt af. Møbler af lav kvalitet : Billige møbler holder sjældent længe og skal ofte udskiftes. Det er både dyrt for dig på den lange bane, når du køber mange fejlkøb og miljøbelastende, når der hele tiden skal produceres nyt. Dobbeltgængere : Flere af de samme ting, som du ikke har brug for og som ikke tilfører værdi – fx flere vaser, puder eller tæpper, der sjældent bliver brugt. Næste gang du bliver fristet, så tænk over hvilken historie du ønsker din indretning skal fortælle,vise og sige om dig. Så bliver det nemmere for dig, at vurdere om det er noget, der giver mening og værdi. Personlighed og sjæl i indretningen I en boligbranche, hvor masseproduktion og standardløsninger fylder meget, opstår der et naturligt behov efter noget unikt. Du vil gerne skille dig ud og skabe en bolig, der føles personlig. Steder, hvor du kan mærke en historie bag de ting, du omgiver dig med. Hvor man kan se, at det er dig der bor her. Håndværk, patina og materialer med en vis dybde og karakter bliver mere attraktive, fordi de netop tilfører dit hjem det særlige. Et sofabord bygget af genbrugstræ fra et andet møbel, en håndlavet keramikvase eller et kunstværk fra en lokal kunstner, giver rummet sjæl og identitet. Når du vælger interiør, der har et personligt præg, skaber du et autentisk hjem, der ikke føles som en kopi af de nyeste boligmagasiner, men som en afspejling af dig selv og dine værdier. Ro og balance i boligen Dit hjem har aldrig været vigtigere, end det er i dag. Det er her, du lader op, finder tryghed og skaber en base i en verden, der konstant er i forandring. Når du omgiver dig med kvalitet, skaber du en roligere atmosfære i dit hjem. I stedet for at lade dig rive med af skiftende trends, kan du vælge materialer, farver og former, der har en beroligende effekt. Naturlige nuancer, organiske teksturer og enkle linjer. Når dit hjem føles afbalanceret og gennemført, påvirker det din livskvalitet positivt. En bevidst indretning skaber et fundament for mere ro, overskud og nærvær i din hverdag. 5 gode grunde til at vælge kvalitet Indretning handler ikke udelukkende om design med æstetisk og funktionel holdbarhed, men også om hele produktets mulighed for gensalg, upcykling eller reparation. Her får du fem grunde til at investere i kvalitetsmøbler og interiør: 1.Lang levetid og holdbarhed Kvalitetsmøbler er ofte fremstillet af materialer med håndværk, der sikrer, at de holder i mange år. Det betyder, at du undgår at skulle udskifte møblerne ofte, hvilket både sparer dig penge på den lange bane og mindsker belastningen på miljøet. 2.Bæredygtighed og miljøhensyn Når du vælger møbler af høj kvalitet, investerer du i produkter, der ofte er designet til at kunne repareres, upcycles eller gensælges. Det reducerer affald og bidrager til den grønne omstilling, da ressourcerne udnyttes bedre. 3.Bedre komfort og funktionalitet Kvalitetsmøbler er ikke kun smukke at se på, men også mere komfortable og funktionelle i hverdagen. De er designet til at opfylde behovene hos dem, der bruger dem, og sikrer dermed en bedre oplevelse i din boligindretning. 4.Tidløst design og æstetik Investering i kvalitetsmøbler betyder ofte, at du får møbler med tidløst design. Det gør dem lettere at integrere i forskellige stilarter og tendenser, hvilket sikrer, at de holder sig relevante og flotte i mange år frem. 5.Mulighed for gensalg eller genbrug Kvalitetsmøbler bevarer deres værdi bedre end billigere alternativer. Det gør det nemmere at sælge dem videre, hvis du vil opdatere din indretning, eller bruge dem som grundlag for upcycling-projekter. Dermed kan du bidrage til en cirkulær økonomi og samtidig få noget ud af din investering. Giv den grønne omstilling et skub Når du vælger kvalitet, gør du ikke bare noget godt for dig selv og dit hjem, men også for miljøet og fremtidige generationer. 🌱 Tak, fordi du læste med:-) Du kan læse mere om fremtidens indretning her https://www.boligstylister.dk/post/forny-din-indretning-uden-at-købe-nyt Har du brug for hjælp til din indretning, så er jeg klar til at hjælpe. De bedste hilsner Line Boligstylister.dk
- Forny din indretning – uden at købe nyt
Vi kender det alle sammen. Trangen til forandring. En lyst til at forny vores hjem, så det føles friskt og inspirerende. Brug det, du har – på nye måder I dette blog indlæg sætter jeg fokus på, hvordan du kan forny din indretning, uden at købe nyt ved at tænke mere bæredygtig, når du gerne vil lave om i din bolig. Ofte kan vi skabe store forandringer med det, vi allerede har og samtidig tage hensyn til miljøet, spare penge og mindske det (over)forbrug, vi alle sammen har et ansvar for at nedbringe. Skab forandring med farver Farver har en enorm effekt på vores omgivelser og humør. Ved at tilføje nye farver i din indretning kan du skabe en helt ny atmosfære uden at købe nyt. Tip: Overvej at male en væg i en ny nuance - måske er du modig og tør male et loft for at skabe en wauw effekt? Giv døre og karme samme farve som en væg for et maksimalt udtryk og overvej at male et gulv for at indramme et rum og give det detalje. Giv dine møbler nyt liv med en ny farve og få personlig atmosfære i din indretning. Små detaljer som dekorationer, billeder eller en eksisterende lampe, der får ny placering, kan også give rummet en frisk farveforandring og en ny dynamik. Genbrug og forvandling Har du møbler, der føles slidte eller kedelige? Et lag maling kan gøre underværker og give et moderne og friskt udtryk. Træmøbler kan slibes og behandles, så de får nyt liv og metaller kan beklædes med folie eller males. Tip: Din eksisterende kommode kan få nyt liv med nye greb på skuffefronterne. Dit yndlingsspisebord kan slibes og behandles med en ny olie, lak eller farve. Din rummelige bogreol kan få et nyt udtryk ved at male bagbeklædningen i en kontrastfarve eller tilføje lys bagved bøgerne. Eller hvad med at ombetrække den slidte stol i et smukt stof? Selv små ændringer, som at skifte benene på en sofa eller male en dør i en frisk farve, kan gøre en stor forskel. I stedet for at købe nyt kan du prøve at flytte rundt på dine møbler. Måske kan sofaen stå et andet sted, eller spisebordet vendes på en ny måde? Små ændringer, stor effekt Du behøver ikke drastiske ændringer for at føle fornyelse. Nye måder at arrangere bøger, billeder og dekorationer på kan gøre en stor forskel. Prøv at lave en billedvæg med det, du allerede har, eller saml dine yndlingsnips i nye grupper for et anderledes udtryk. Tip: Begynd med at tømme rummet for nips, billeder og interiør, så du starter med friske øjne. Omrokere dine møbler, hvis det giver mening, men så du stadig tænker i funktion og behov. Placer dine billeder på nye måder, saml dine yndlingsnips i nye grupperinger og ryk rundt på lamper, puder og tæpper. At forny en indretning handler ikke altid om at købe nyt – det handler om at se på det, du allerede har, med nye øjne. Det skaber ikke kun en mere personlig indretning, men giver dig også en tilfredshedsfølelse, når du bruger din kreativitet og indretter dig med det interiør, der har betydning for dig. Bring naturen ind Naturen er fantastisk til dekoration. Brug grene, kogler og blomster fra haven eller skoven til at give liv og stemning til enhver indretning. Tip: Sæt dem i en smuk vase, læg dem på en bakke, eller hæng tørrede blomster op som en del af din indretning. Saml flotte sten til dekorationer i glasvaser eller brug skaller fra stranden til at skabe stemning på badeværelset. Friske krydderurter i smukke lerpotter skaber ikke kun en dekorativ effekt i dit køkken, men dufter også dejligt. Selv et´ stort blad kan blive til et naturligt dekorativt element i en enkel glasvase, hvis du går efter en mere minimalistisk stil. Brug genbrugspladser og genbrugsbutikker Mange genbrugsbutikker tilbyder gratis afhentning af brugte møbler og ting, som andre ikke længere har brug for, men som kan få nyt liv hos dig. Og både i genbrugsbutikker og på genbrugspladser kan du ofte finde solide træmøbler, der blot kræver lidt kærlig pleje, rammer til kunst eller spejle, smukke vaser og keramik. Tip: En lampe kan få nyt liv med en ny skærm, og tekstiler kan genanvendes til puder, gardiner eller duge. Genbrugsbutikker er ofte en skattekiste af unikke fund, der kan forvandle din indretning og give sjæl og historie. Udtjente døre kan genbruges som bordplader eller hovedgærde til sengen, og gamle kasser og paller kan blive til rustikke opbevaringsløsninger eller sofaborde. Er du til mere enkle linjer og design, kan du også være heldig at finde retro-designfund, som igen er en trend og kan tilføre dit hjem en unik karakter. Et fælles ansvar for fremtiden I mange år har vi været vant til at skifte ud og købe nyt, når vi ønskede forandring, men denne tankegang belaster miljøet unødvendigt og vi har alle et ansvar for at nedbringe et massivt forbrug. Men det kræver, at vi ændrer og gentænker den måde, vi hidtil har tænkt indretning og boligfornyelse på. De fleste af de møbler, køkkener, lamper, og andet boligtilbehør vi har brug for i vores indretning er nemlig allerede produceret. Ved at genanvende, omdanne og tænke genbrug i stedet for at købe nyt, kan vi alle bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Tak, fordi du læste med:-) Har du svært ved at se mulighederne og skabe sammenhæng, varme og personlighed i din indretning, så kontakt mig gerne for indretningshjælp. De bedste hilsner Line
- 5 Gode grunde til at renovere din bolig
En renovering kan være en stor beslutning, men der er mange gode grunde til at give din bolig nyt liv i stedet for at rive ned og bygge nyt. Her får du 5 stærke argumenter for, hvorfor renovering kan være den bedste løsning for både dig, din bolig og den klimabelastning, vi alle har et ansvar for at nedbringe. 1. Det er mindre klimabelastende Nedrivning og nybyggeri kræver store mængder ressourcer og byggebranchen står for ca. 30% af hele Danmarks CO2- udledning. Hver eneste dag rives der 3 parcelhuse ned for at give plads til nybyggeri. (Kilde: Videnscenteret Bolius) Det betyder ikke kun en enorm belastning for klimaet, men også en forandring af de gamle villakvartere, som vi kender dem. De ændrer karakter og udtryk, samtidig med vi også mister boliger med historie, sjæl og godt håndværk. Tips til en mere bæredygtig renovering: Genbrug materialer – Bevar originale gulve, døre og murværk, eller køb genbrugsmaterialer til dit projekt. I takt med at renovering fremfor nybyg vinder mere frem, er det blevet nemmere for dig at finde genbrugsmaterialer hos virksomheder, som specialiserer sig i genbrug og genanvendelse. Her er et par eksempler : www.genbyg.dk , www.greendozer.com Vælg bæredygtige løsninger – Brug miljøvenlig maling, FSC-certificeret træ og isoleringsmaterialer med lav CO2-belastning. Optimer energiforbruget – Investér i energieffektive vinduer, varmepumpe eller solceller for at reducere boligens klimaaftryk. 2. En god investering En veludført renovering kan øge værdien af din bolig betydeligt. Opdaterede køkkener og badeværelser og energiforbedringer gør boligen mere attraktiv – både for dig selv og potentielle købere, hvis du en dag ønsker at sælge. Tips til investering, der betaler sig: Prioritér de største værdiforøgelser – Renovering af køkken, badeværelse og energiforbedringer giver ofte det bedste afkast. Tænk langsigtet – Vælg tidløse løsninger og kvalitetsmaterialer, der holder i mange år og brug materialer der passer til boligens arkitektoniske udtryk og æstetik. Undgå overrenovering – Sørg for, at din investering matcher områdets boligpriser, så du ikke bruger flere penge, end du kan få tilbage ved et salg. 3. Et hjem, der passer til dig Vores boligbehov ændrer sig i takt med livets forskellige faser – det, der fungerede perfekt for 10 år siden, er måske ikke længere optimalt i dag. Måske har familien fået vokseværk, og der er brug for et ekstra værelse eller et større køkkenalrum til samvær. Eller måske er børnene flyttet hjemmefra, og du drømmer om at omdanne deres værelser til et hyggeligt gæsteværelse, en hjemmebiograf eller et kreativt hobbyrum. Ved at tænke langsigtet kan du designe et hjem, der vokser med dig, uanset om det handler om at gøre boligen mere børnevenligt, skabe plads til hjemmearbejde eller sikre en mere aldersvenlig indretning med færre fysiske barrierer. Tips til at skræddersy din bolig: Gør boligen mere funktionel – Skab åbne rum, lav en bedre rumfordeling, eller tilføj ekstra opbevaringsplads. Tænk i fleksibilitet – Overvej løsninger, der kan tilpasses fremtidige behov, fx et værelse, der kan bruges som gæsteværelse, kontor eller hobbyrum. Indret efter din stil – Vælg materialer og farver, der afspejler din personlighed og skaber en rød tråd i hjemmet, men husk at afstemme med boligens oprindelige arkitektur og vær tro mod denne. 4. Skab bedre indeklima og komfort Et godt indeklima er afgørende for både sundhed og trivsel, fordi et dårligt ventileret hjem kan føre til fugtproblemer, skimmelsvamp og dårlig luftkvalitet, hvilket kan påvirke både din bolig og dit helbred. Tips til et sundere og mere behageligt hjem: Vælg sunde materialer – Brug maling uden skadelige kemikalier og undgå materialer, der afgiver giftige dampe.Traditionelle malinger kan afgive skadelige dampe i månedsvis. Gulve og møbler - Undgå gulvbelægninger og møbler med formaldehydholdige limtyper og lakker. Trægulve med naturlig oliebehandling er et sundere valg. Isolering og byggematerialer - Vælg naturmaterialer som træ, kork og lerpuds frem for plastikbaserede eller syntetiske alternativer, der kan afgive skadelige stoffer. Maksimer dagslyset – Udskift små vinduer med større, indvendige glasvægge eller døre med glas, hvis du har mørke rum eller lange gange. Glaspartier i vægge eller døre hjælper med at føre dagslys længere ind i din bolig. Det giver en mere åben og lys bolig uden at gå på kompromis med adskillelse af rum. 5. Bevar boligens sjæl og historie Mange ældre boliger har en charme og karakter, der ikke kan genskabes i nybyggeri. Håndværksmæssige detaljer, solide materialer og unikke arkitektoniske træk fortæller en historie om husets fortid og giver boligen en særlig sjæl. Når du renoverer, har du mulighed for at bevare og fremhæve disse værdifulde elementer, samtidig med at du opdaterer hjemmet til moderne komfort og funktionalitet. Tips til at bevare husets sjæl: Respekter de originale detaljer – Restaurere gamle trægulve, stuk, døre, vinduer og andre originale elementer. Små skader kan ofte udbedres med nænsom hånd, og patinaen i de gamle materialer tilføjer en varme og autenticitet, som nye materialer sjældent kan matche. Kombiner gammelt og nyt – Moderne løsninger kan sagtens integreres uden at fjerne boligens oprindelige karakter. For eksempel kan du renovere et køkken, men bevare synlige bjælker eller en gammel murstensvæg. Det skaber en harmonisk balance mellem funktionalitet og æstetik. Vær tro mod husets stil – Når du vælger materialer, farver og indretning, så tag udgangspunkt i boligens oprindelige arkitektur. Vær opmærksom på at bevare proportionerne og det håndværksmæssige udtryk. På den måde sikrer du, at renoveringen føles naturlig og understøtter husets unikke historie. Renovering er en bæredygtig, værdiskabende og personlig måde at tilpasse din bolig på. Uanset om du ønsker at bevare boligens sjæl, skabe et bedre indeklima eller investere i fremtiden, er der mange gode grunde til at renovere frem for at bygge nyt. Tak, fordi du læste med:-) Har du overvejet en renovering og har du brug for hjælp til at se nye indretningsmuligheder, så hjælper jeg gerne. De bedste hilsner Line
- Sådan skaber du et rummeligt hjem på få kvadratmeter
At indrette en mindre bolig kan være en udfordring, især når pladsen skal udnyttes optimalt. Det handler om at se muligheder og skabe et hjem, der føles rummeligt og harmonisk, selvom kvadratmeterne er få. Med enkle greb kan du få din bolig til at syne større og mere funktionel. Her får du 10 gode råd til at indrette små rum . 1. Indret enkelt I en mindre bolig er det ofte nødvendigt at prioritere, hvilke møbler der skal have plads. Det betyder, at du måske må undvære nogle af de store arvestykker eller tunge møbler. Tips: Tænk i praktiske og funktionelle løsninger, der udnytter pladsen optimalt. Vælg møbler, der er hævet fra gulvet, for at skabe et mere luftigt udtryk. Begræns antallet af møbler, og hold overfladerne enkle og rolige. 2. Udnyt højden Når gulvpladsen er begrænset, er det oplagt at tænke i højden. En samlet opbevaringsløsning giver både mere plads og skaber en harmonisk indretning. Tips: Brug reoler eller opbevaringsmøbler med glas, som virker lettere for øjet. Placer reoler i højden, så du får mest muligt ud af vægpladsen. Overvej åbne skillevægge som rumdelere – de bevarer rummets lys og luftighed. Møbler med indbygget opbevaring, som senge med skuffer eller skabe, der også kan fungere som rumdelere, er særligt gode løsninger. 3. Tænk kreativt Selv små, oversete områder i hjemmet kan udnyttes. Et lille ekstra rum eller et hjørne kan forvandles til noget praktisk og funktionelt. Tips: Indret en arbejdsplads i en niche med en bordplade og en hylde til opbevaring. Udnyt pladsen under trappen til opbevaring eller som et funktionelt område. Skab en indbygget reol ved at placere hylder i små rum eller kroge. 4. Optimer planløsningen Overvej, om der er mulighed for at ændre boligens planløsning for at skabe mere sammenhæng og fleksibilitet. Sammenlagte rum kan give en følelse af åbenhed og plads til flere funktioner. Tips: Fjern skillevægge mellem små rum for at skabe større, åbne arealer. Tænk i multifunktionelle løsninger, som et køkken, der også rummer en arbejdsplads. Udnyt alle flader – både vægge, gulv og loft – når du indretter. 5. Brug lyse farver Farvevalget har stor betydning for, hvordan et rum opleves. Lyse farver reflekterer lyset og skaber en fornemmelse af mere plads, mens mørke farver kan virke tunge og omsluttende. Tips: Mal vægge og lofter i lyse nuancer som hvid, beige eller pastelfarver. Vælg lyse møbler og interiør for at understøtte det luftige udtryk. Sammensæt en afstemt farvepalet, hvor farverne gentager sig i puder, pynt og billeder for en rød tråd. 6. Vælg lette møbler og materialer Når du indretter med lette møbler og materialer, kan rummet føles større og mere luftigt. Tænk på stil og funktion, når du vælger møbler og interiør til en mindre bolig. Tips: Vælg møbler i lyse træsorter som eg eller birk for at skabe en naturlig og let stemning. Brug materialer som hør, uld eller bomuld i tekstiler for at understrege en let indretning, Prioritér møbler med åbne designs, fx stole med slanke ben eller borde med gennemsigtige overflader, for at give rummet en luftig følelse. Lyse træsorter og naturlige farver er ideelle valg, da de skaber en lys og enkel indretning, der føles let og harmonisk. 7. Husk belysning God belysning er afgørende for at få et rum til at virke større og mere indbydende. Sørg for, at hjemmet har mest muligt naturligt lysindfald, og tænk nøje over placeringen af lamper og lyskilder. En god tommelfingerregel er at belyse alle hjørner for at undgå mørke områder, der kan få rummet til at føles mindre. Tips: Placér lamper i alle hjørner for at skabe et ensartet lys. Brug lette og lyse loftslamper og væglamper for at spare gulvplads. Overvej glasdøre eller glasvægge for at lukke lys ind mellem rummene. 8. Tænk i funktionelle møbler Fleksible møbler, der kan bruges på flere måder, er perfekte til små hjem. Overvej en puf, der kan bruges som siddeplads, fodskammel eller sofabord. Funktionelle møbler sparer plads og gør det muligt at kombinere opholdsrum og soverum. Tips: Vælg møbler med flere funktioner, fx en sofa med opbevaring. Brug indskudsborde, der kan flyttes rundt efter behov. Indret med praktiske møbler som stabelstole og skamler, der også kan bruges som borde. 9. Organiser dit nips Nips kan give dit hjem personlighed, men for mange småting kan få rummet til at virke rodet. Organiser dine pyntegenstande og saml dem i grupper for at skabe rolige og harmoniske overflader. Tips: Skær ned på pyntegenstandene og udvælg kun dine favoritter som lysestager, vaser og billeder. Saml nips i grupper for at skabe orden og visuel balance. Sørg for, at dine pynteting matcher i farver og stil for et gennemgående udtryk. 10. Fokuser på én væg Undgå at overfylde alle vægge med billeder, hylder eller dekorationer – det kan få rummet til at virke mindre. Vælg i stedet én væg, hvor du samler billeder, kunst eller tapet, for at skabe et roligt og gennemført udtryk. Tips: Vælg én væg som fokuspunkt og saml billeder og dekorationer her. Overvej tapet eller en malet væg i en farve, der matcher rummets stil. Afstem farvepaletten for at skabe en sammenhængende og rolig indretning. Afsluttende råd: Med disse tips kan du få det maksimale ud af din bolig, selv med få kvadratmeter. Husk, at nøgleordene er enkelhed, funktionalitet og lys. Tak fordi du læste med! Har du brug for hjælp til indretning, er du meget velkommen til at kontakte mig. 😊 De bedste hilsner Line
- Nye krav til indretning af arbejdsplads
Måden vi indretter arbejdsrum på, udvikler sig hele tiden og i 2025 er der endnu mere fokus på trivsel, stemning og bæredygtighed. Her får du de væsenligste skift i indretning, du bør kende på din arbejdsplads. Der stilles nye krav til de fysiske rammer på arbejdspladsen, som ud over at være attraktive og indbydende, også skal styrke forbindelsen mellem medarbejdere og arbejdsplads. Det skaber større forventningerne til virksomhedens sociale ansvar. De åbne kontorer udfordres af en ny tilgang, hvor arbejdspladsen inddeles i flere zoner. Det er områder til fordybelse, samarbejde på tværs, hvor faglighed kan deles og sociale rum til pause. Det sociale rum Indretning af det sociale rum bør indrettes som uformelle omgivelser, hvor de bedste samtaler opstår, netværk udvikles, og relationer styrkes. Med fokus på indretning, der inviterer til mødet mellem kollegaer, skabes et fællesskab, som giver: Bedre trivsel og arbejdsmiljø. Øget arbejdsindsats og fokus. Stærkere relationer og større nysgerrighed på tværs af fagområder. En kombination af forskellige indretningszoner giver mulighed for nye relationer og samarbejde. Eksempler kan være: Bløde møbler i traditionelle kontorer, så der opfordres til dialog. Farverige og utraditionelle miljøer, der skaber en afslappet stemning. For at rammerne i indretningen tilgodeser alle, skal der tænkes i forskellige indretningsformer, så flere arbejdsmetoder imødekommes Der skal være : Plads til den traditionelle skrivebordsindretning, hvor der kan arbejdes enkelmands. Flere forskellige afslappene mødesteder med bløde møbler, der indbyder til pause. Aflukkede møderum, der giver mulighed for fortrolige samtaler. Bæredygtige løsninger er fremtidens indretning Mere bæredygtighed er et must! - som i 2025 ikke længere er et valg, men en nødvendighed. Vi kommer til at se mere genbrug af materialer og møbler og energieffiktive løsninger. Der er stor grund til at have fokus transformationen med genbrug. Mange materialer er nemlig af så god kvalitet, at de kan genbruges i mange år endnu. Vælge genbrugsmaterialer og eksisterende interiør af høj kvalitet. Optimere pladsudnyttelsen og transformere eksisterende bygninger. Skabe fleksible lokaler, der kan bruges til flere formål Det er nødvendigt at se nærmere på udnyttelse af plads, beliggenhed og ny indretning af allerede opførte bygninger og kontorfaciliteter. Det kunne være : Flere faggrupper samlet i fællesskaber, så pladsen udnyttes bedst muligt. Transformation af eksisterende kontorlokaler og genbrug af interiør. Fleksible indretninger, hvor samme lokale kan anvendes til forskellige formål, som eksempelvis kontor om dagen og socialt mødested om aftenen. Vis virksomhedens kernefortælling gennem indretning En stemningsfuld og målrettet indretning forbedrer virksomhedens brand. Når virksomhedens kernefortælling bliver synlig og mærkbar i indretningen, opnås: En tydelig brandidentitet, der styrker kundeoplevelsen Stærkere kunderelationer, som potentielt giver økonomisk vækst Fokus på indretning har ikke kun en positiv effekt på medarbejdere, fællesskab og i sidste ende arbejdsindsats. For når virksomhedens kernefortællingen tydeliggøres, så denne kan ses og mærkes i indretningen, løfter det hele kundeoplevelsen. Det styrker kunderelationen og den emotionelle grund til at købe ind på dit produkt Back to Nature Grønne planter og naturlige materialer har længe været populære, i 2025 vil vi se endnu flere af disse elementer. Træ, sten og organiske materialer bliver en del af indretningen. Vi skal " Back to Nature" og de virksomheder, der prioriterer dette, er med til at skabe sundere og bedre arbejdsmiljø. Indretning påvirker vores kreativitet, velvære og evne til at yde og er med til at skabe balance mellem arbejde og livskvalitet. Har din virksomhed brug for hjælp til indretning? Så tøv ikke med at kontakte mig – jeg står klar til at hjælpe. Tak, fordi du læste med! De bedste hilsner Line
- De 5 mest populære indretningsstile
For mig handler indretning om at skabe et hjem, der afspejler din personlige stil og dine behov. Om du er til det enkle, det farverige eller det romantiske, så får du her en guide i de 5 mest populære indretningsstile og inspiration til, hvordan du kan bringe dem ind i dit hjem. 1.Minimalisme – Less is more Minimalisme er stilfuld enkelhed, og en stil der ikke kun handler om at undgå rod, men om at skabe et hjem, hvor alt har sin plads og formål. Ofte forbindes minimalisme med kølige farvevalg, upersonlig og mindre hyggelig indretning. Men i stedet skal minimalistisk stil ses som et hjem fyldt med lys og luft, uden overflødige dekorative elementer. Kendetegn ved minimalisme: Enkle former og funktionalitet : Møbler og tilbehør er ofte rene i designet og meget funktionelle. Neutral farvepalet : Hvide, grå, sort og beige farver dominerer, som skaber en beroligende atmosfære. Kvalitet fremfor kvantitet : Fokus på håndværk og kvalitet, hvilket betyder færre, men mere holdbare og tidløse møbler og interiør. Opbevaring og organisering : Lukkede opbevaringsløsninger, der sikrer at ting ikke bliver synlige, hvilket opretholder den ryddelige æstetik. 2.Nordisk design – Lys og hygge Den nordiske indretningsstil bygger på en filosofi om enkelhed, funktionalitet og hygge. Inspireret af Skandinavisk natur, er stilen fokuseret på at skabe varme og indbydende rum, der føles både afslappede og funktionelle. Kendetegn ved nordisk design: Naturlige materialer : Træ, læder og uld er gennemgående i møbler og tilbehør. Lys og varme : Lyse farver, som beige og grønne eller blå nuancer, blandes med varme elementer som træ og bløde tekstiler. Praktisk og funktionelt : Møblerne er enkle, men meget funktionelle og komfortable. Stemning : Hygge er en stor del af den nordiske stil, og det kommer til udtryk i tæpper, puder, stearinlys og bløde lamper. Den nordiske stil har fokus på komfort og æstetik. 3.Industriel stil – Rå og urban Den industrielle stil trækker inspiration fra gamle fabrikker og industriområder og giver hjemmet et urbant og maskulint udtryk. Stilen omfavner det uperfekte, med synlige strukturer som mursten, rør og metal, hvilket skaber en rå og autentisk atmosfære. Kendetegn ved industriel stil: Rå materialer : Synlige murstensvægge, metal, beton og træ er de dominerende materialer. Farver : Mørke farver som sort, grå, brun og rust giver en maskulin og jordnær stemning. Upoleret udseende : Møbler og dekorationer har et "ugjort" eller vintage look, som ofte stammer fra gamle fabrikker eller loftslejligheder og det er også her vi ser New York vægge og store glaspartier. Større, åbne rum : Stilen indrettes bedst i store, åbne rum, som kan rumme de robuste møbler og den rå æstetik. Industriel indretning bringer et strejf af byliv og historie ind i hjemmet og skaber et dynamisk, råt og energisk miljø. 4.Boheme – Farverigt og fri Boheme, eller boho, er den perfekte stil for dig, der ønsker at skabe et hjem fyldt med farve, mønstre og personlighed. Denne stil er inspireret af kunstneriske og alternative livsstile og hylder det uformelle og det unikke. Kendetegn ved boheme-stil: Farver og mønstre : Mættede farver som terracotta, lilla, orange og grøn kombineres med mønstrede tekstiler som etniske print og paisley. Møbler og tilbehør : Møblerne er ofte vintage eller genbrugt, og der er masser af tekstiler som tæpper, puder og gardiner, der skaber en afslappet, men stilfuld atmosfære. Naturlige materialer : Ligesom i den nordiske stil spiller træ og lærred en stor rolle, men her blandes det med eksotiske elementer som drømmefangere, indiske lanterner og marokkanske tæpper. Personlighed : Boheme-stilen handler om at udtrykke din individualitet, og hjemmet vil ofte være fyldt med kunst, bøger og unikke samlinger. Boheme-stilen skaber et farverigt og afslappet miljø, hvor kreativitet og personlighed kan blomstre. 5.Romantisk – Blødt og drømmende Romantisk indretning er for dig, der ønsker at skabe et hjem fyldt med charme og elegance. Stilen er fyldt med vintage, landlig og victoriansk indretning og giver et hjem med en feminin og blød atmosfære. Kendetegn ved romantisk stil: Bløde farver : Pastelnuancer som lyserød, lavendel, mintgrøn og blød beige dominerer farvepaletten. Vintage og antik : Møblerne er ofte antikke eller inspireret af vintage stilarter med delikate detaljer som krøllede ben, polstrede stoffer og broneret messing. Blomster og tekstiler : Blomsterprint, blonder og satin er typisk i både møbler og tekstiler. Fyldige tæpper, gardiner og puder skaber en romantisk og komfortabel stemning. Små detaljer : Lanterner, sølvrammer, duftlys og små kunstværker bidrager til en drømmende atmosfære. Romantisk indretning er ideel for dig, der ønsker et hjem, hvor du kan drømme og slappe af og indrette dig med lyse pasteller. Der er ingen rigtig eller forkert stil – det handler om at vælge den, der bedst afspejler din personlighed og giver dig den stemning du ønsker i dit hjem. Gå på opdagelse i stilarterne og se hvilken indretningsstil, der passer til dig. Måske er det et mix af flere stile. Tak fordi du læste med :-) Har du svært ved at se mulighederne og skabe sammenhæng, varme og personlighed i din bolig, så kontakt mig gerne for indretningshjælp. De bedste hilsner Line
- Giv dine vægge opmærksomhed
Har du svært ved at finde de indretningsideer til dine vægge, der giver personlighed og skaber den helt rigtige stemning? Dine vægge kan fyldes med historier, personlighed og smukke detaljer, der gør dit hjem helt unikt. Du har sikkert samlet erfaringer, minder og en helt særlig smag gennem årene, og her er væggene den perfekte mulighed for at sætte dit personlige præg på dit hjem. Mix af arvestykker af moderne plakattryk fortæller historie om dig i din indretning og giver et særligt præg Fra inspirerende kunst til personlige minder – her er mine bedste og mest kreative tips til at forvandle dine vægge til en visuel oplevelse, der giver særpræg til din bolig. Gallerivægge: Din historie fortalt i billeder Gallerivægge er en tidløs måde at skabe visuel indretning på. Vælg en samling af billeder, der betyder noget for dig – familieportrætter, rejseminder, kunsttryk eller inspirerende citater. Lad enkle farver fra indretningen gå igen i dine billeder for at skabe sammenhæng For at skabe en harmonisk opstilling kan du bruge rammer i samme farvetone og materiale eller kombinere forskellige rammer for et mere levende udtryk. Har du brug for en skabelon til at bygge din gallerivæg udfra, findes der mange variationer på nettet. Mix gerne størrelser og udtryk for at give dynamik Tips til gallerivæggen: Læg layoutet ud på gulvet først for at finde den rigtige balance. Tag dig tid til at justere, indtil det ser helt rigtigt ud. Brug forskellige størrelser og former for at gøre det dynamisk. Du kan fx kombinere firkantede og runde rammer. Brug billeder med farver, der matcher rummets farvepalet, men vælg også et par, der skiller sig ud for at skabe kontrast. Overvej at sammensætte dine billeder med 3D-elementer som små hylder, skulpturer eller planter for at tilføje dybde til gallerivæggen. I denne vægdekoration giver lysestager på væggen en 3D effekt og sammen med de grønne planter skaber det liv. Spejle: Elegance og rummelighed Spejle er ikke bare praktiske – de kan også få et rum til at virke større og lysere. Vælg et stort spejl med en smuk ramme som et statement-stykke, eller hæng flere mindre spejle op i en gruppe for et unikt udtryk. Brug spejle til at til at gøre et rum større Hvorfor spejle? Reflekterer lys og får små rum til at syne større. Tilfører en luksuriøs fornemmelse til ethvert rum. Brug spejle med guldrammer eller indgraveringer for en romantisk effekt, eller sorte og trærammer til en klassisk stil. Kan bruges som kunstneriske elementer med interessante rammer. Vælg fx et rundt spejl i en asymmetrisk ophængning for en moderne stil. Overvej at bruge antikke spejle med patina for at tilføje karakter og historie til et rum. Spejl og hylde i kombination Hyllekombinationer: Funktionelt og dekorativt Hylder er perfekte til at skabe en fleksibel og dynamisk vægindretning. Brug dem til at vise små planter, bøger, keramik eller små kunststykker. Enkel indretning på hylder med et mix af bøger, nips og planter De kan let opdateres efter sæson. Brug også hylderne til belysning med en lille genopladelig lampe, som nemt kan flyttes rundt efter behov. Hylder kan også være runde og som her i messing for at mere spændene og eksklusivt look Tips til hylder: Varier højden mellem hylderne for at give en god visuel oplevelse.En asymmetrisk opstilling kan gøre udtrykket mere levende. Vælg hylder i materialer, der passer til rummets stil – træ for et varmt look, metal for et industrielt præg eller glas for et minimalistisk udtryk. Kombinér funktion og æstetik ved at blande praktiske ting som opbevaringskasser med dekorative elementer som lysestager og planter. Overvej at male hylderne i en kontrastfarve for at fremhæve dem. Asymmetrisk hylde der bryder med de rene linjer i et minimalistisk køkkendesign Kunst: Find det, der taler til dig Kunst på væggene er en måde at udtrykke din personlighed og smag. Det kan være alt fra abstrakte malerier til naturmotiver eller endda noget, du selv har malet. Her er det et farverigt og stemningsfuldt maleri fra www.miawillaume.dk Ofte er malerier en investering, som give en helt særlige og unik stemning i dit hjem og hos de fleste gallerier er det muligt at låne kunstværker med hjem inden du beslutter dig. Kunstplakat af Therese Vilrik www.vilrikvilrik.dk Tips til at vælge kunst: Vælg kunst, der vækker en følelse eller minder dig om noget vigtigt. Spørg dig selv: "Hvad vil jeg gerne kigge på hver dag?" Brug et stort kunstværk som et fokuspunkt i et rum. Placer det over sofaen, sengen eller spisebordet for maksimal effekt. Kombinér forskellige kunstformer, fx malerier, fotografier, tekstilkunst,eller vægtæpper for et personligt præg. Akustikpaneler giver både ydtryk til din indretning og forbedre lyd som eksempelvis et alrum Tapet og paneler: Leg med Baggrunden Hvis du vil gå skridtet videre, kan tapet eller træpaneler give et rum et helt nyt liv. Træpaneler kan skabe både varme og struktur i et rum, uanset om de er klassiske eller moderne. Her er lamper monteret udenpå akustikpanel - det giver både kontrast og dybde til rummet Her er et par måder, du kan bruge dem på: Tips til træpaneler: Hvis du vil have et lyst udtryk, kan du male træpanelerne i en lys farve, som matcher rummets tema. For et mere dramatisk look kan du overveje mørke farver som dybblå, mørkegrøn eller sort. Brug træpaneler fra gulv til midt på væggen og mal den øverste del af væggen i en kontrastfarve eller dekorer med tapet. Det giver en elegant og klassisk stil. Bevar træets naturlige farve og struktur, især hvis du ønsker en nordisk eller rustik stemning. Match med neutrale farver og bløde tekstiler for en hyggelig atmosfære. Brug træpaneler som en kontrastvæg bag sofaen eller sengen. Panelerne tilfører dybde og tekstur uden at overmande rummet.Det kan også være vægpaneler, som danner en baggrund for din indretning Blomstret tapet giver her et feminint touch til et soveværelse Sådan gør du med tapet: Brug tapet på en enkelt væg for at undgå at overfylde et rum. En væg der får opmærksomhed kan gøre en stor forskel. Vælg en farvepalet, der matcher resten af din indretning, men vær ikke bange for at eksperimentere med en dristig kontrast. Kombinér med simple dekorationer for at lade tapetet være i fokus. For eksempel fungerer en enkel hylde, et spejl eller en unik lampe godt sammen med et mønstret tapet. Overvej teksturerede tapeter for at tilføje dybde, fx græsstruktur eller stoflignende overflader. Lampe og tapet er afstemt i farverne for at give harmoni og en naturlig sammenhæng FØR indretning af soveværelse med tapet og farve Murstensvægge: Rå og rustik elegance En murstensvæg kan tilføje en industriel eller landlig charme til dit hjem, afhængigt af hvordan du indretter resten af rummet. Kombination af murstensvæg og høje vægpaneler giver kontrast mellem fint håndværk og rå sten Tips til murstensvæg: Fremhæv murstensvæggen med varm belysning som væglamper, lyskæder eller spotlys. Lyset får teksturen i stenene til at stå frem og skaber en hyggelig stemning. Kombinér murstensvæggen med glatte overflader som glas, metal eller træ for at skabe en balance mellem råt og poleret. Du kan også tilføje lange gardiner for at skabe kontrast mellem det rå og lette. Brug murstensvæggen som baggrund for store, simple kunstværker eller flydende hylder i træ eller metal. Vælg kunst med farver, der komplementerer murstenenes nuancer. Grønne planter ser fantastiske ud mod murstensvægge, da det rå look fra stenene fremhæver planternes liv og farve. Hæng dem op i potter eller stil dem på hylder. Der er ingen rigtig eller forkert måde at indrette på – det vigtigste er, at det føles som dig. Brug væggene i dit hjem som et udtryk for, hvem du er, og lad dem inspirere dig hver dag. Uanset om du foretrækker minimalistisk elegance eller farverige kulørbomber, kan du skabe et rum, der får dig til at smile hver gang, du træder ind i det:-) Er du klar til at puste nyt liv i dine vægge? Gå på opdagelse i mulighederne og giv dit hjem den opgradering, det fortjener. Tak fordi du læste med :-) Har du svært ved at se mulighederne og skabe sammenhæng, varme og personlighed i din bolig, så kontakt mig gerne for indretningshjælp. De bedste hilsner Line
- 5 gode tips når du flytter i ny bolig
Når du flytter ind i en ny bolig, er det en fantastisk mulighed for at skabe et hjem, der afspejler din stil og personlighed. Men det kan også være lidt overvældende at starte på tomme kvadratmeter. Her er 5 gode råd til at gøre flytning både sjov og overskuelig. Før / efter indretningshjælp 1.Skab en plan, der afspejler din livsstil Start med at tænke over, hvordan du bruger dit hjem. Indretningen skal passe til din hverdag og dine behov. Tip Spørg dig selv hvad du har brug for i din dagligdag for at din indretning og funktioner lever op til dine behov. Har du brug for et hyggeligt hjørne med en skøn lænestol til afslapning? En kreativ arbejdsplads, hvor du kan folde dig ud og lade projekter stå fremme? Eller er det måske ekstra opbevaring til børnenes ting? 2.Vælg en gennemgående farvepalette For at skabe ro og sammenhæng i hjemmet kan du vælge en farvepalette, der går igen i flere rum. Især hvis du har et´ rum med flere funktioner som eksempelvis et køkken, en spiseplads og stue, hvor det er særlig vigtigt, at farverne er afstemte og harmoniske. Tip Neutrale toner som beige, grå eller bløde pasteller er et godt udgangspunkt for en rolig farvepalette. Du kan altid tilføje kontraster med puder, tæpper eller kunst. Brug også gerne den samme farve i flere rum, men eventuelt i en anden nuance for at give lidt dybde. 3.Kvalitetsmøbler til hjerterum Fokusér på at købe kvalitetsmøbler til de rum, hvor du bruger mest tid – som sofaen i stuen eller spisebordet. Det er værd at prioritere komfort og holdbarhed i disse områder, da de ofte er i brug og er hjemmets hjerterum og samlingspunkt. Både i hverdagen og når du har gæster. Tip Når du vælger kvalitet og møbler med lang levetid, vælger du mere bæredygtigt Kvalitetsmøbler og gennemtænkt design er med til at give din indretning karakter og særpræg. Når du vælger god kvalitet, holder værdien af dit møbel også længere og det er med til at sparre dig for dårlige fejlkøb. 4.Gør boligen personlig med detaljer Det er de små ting, der gør en bolig til et hjem og min holdning er altid, at din bolig skal afspejle dig. Sæt personlige præg med fotos, bøger, planter og små pyntegenstande, som har betydning for dig. Det skaber varme og personlighed i dit hjem. Tip Mix bøger i en reol eller på hylder med grønne planter og pynteting, for at give liv til din indretning. Få eventuelt nye rammer på gamle billeder, hvis motivet har betydning for dig, men udtrykket trænger til et løft. Bland gerne nyt med gammelt for en personlig og autentisk stil. 5.Tag dig tid og indret i etaper Der er ingen grund til at stresse over at få det hele på plads med det samme. Selvom det ofte kan føles, som det helt rigtige at knokle løs. Tag dig tid til at finde de rette møbler og detaljer, der virkelig føles rigtige. Nogle gange skal man bo i hjemmet lidt, før man ved, hvad der fungerer bedst. Med disse råd kan du skabe et hjem, der både er funktionelt, stilfuldt og helt unikt dit eget. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for indretningshjælp til at føle dig godt tilpas i dit nye hjem! Så tag endelig fat i mig - jeg er klar til at hjælpe. De bedste hilsner Line
- Soveværelset - boligens rolige oase
Soveværelset er boligens fristed – et sted, hvor vi kan slappe af, finde ro og lade op til en ny dag. Her er 5 praktiske og inspirerende tips til at forvandle dit soveværelse til en hyggelig oase. 1. Bring naturen ind med farver og materialer Tip Overvej en indretninsgstil med naturens farver og materialer. Farver Vælg jordnære farver som grøn, okker og terrakotta for at skabe en beroligende stemning i rummet. Sammensætning: Start med tre koordinerede farver, som giver ro og enkelhed uden at blive kedeligt og ensformigt. Materialer: Brug naturmaterialer som bambus, hør, bomuld, læder og træ for at tilføje tekstur og balance til rummet. Moodboard til soveværelse i nordisk stil Disse materialer skaber en harmonisk og afslappet atmosfære, der fremhæver den naturlige og rolige stemning i dit soveværelse. Tip Farver har en stor betydning for stemningen i dit soveværelse, hvor det handler om at skabe ro og få energi - er de bløde nuancer oplagte farvevalg. Hvid - Giver et rent og elegant udtryk Beige - skaber varme og en jordnær følelse Grå - Per fekt til moderne og tidløst udtryk Pasteller - Sart rosa, dæmpede grøn eller blå giver ro og afslappende atmosfære. 2. Lav en praktisk indretningsplan Før du går i gang, bør du tænke på dine behov og funktioner for rummet. Tip Har du brug for en stor komfortabel seng med sengegavl og udgang fra begge sidder? Ønsker du et stort spejl til at skabe dybde og funktionalitet med et sidste kig inden du skal ud af døren ? Skal natborde inkludere opbevaring til bøger og briller og skal de hænge eller være stående? Indretningsplan til soveværelse Placér møblerne med omtanke, så du udnytter rummet optimalt og tager højde for døre og vinduers placering. Sørg for at have en fast væg bag sengen, da det skaber tryghed og gør det nemt at tilføje en praktisk sengegavl, der både beskytter din væg mod snavs, men også er behagelig, hvis du skal læse. 3.Skab zoner i soveværelset Hvis dit soveværelse er stort nok, kan det være en god idé at opdele det i zoner. Tip Sovezone: Hold området omkring sengen minimalistisk og fri for alt der kan forstyrre. Afslapningszone: Tilføj en lænestol eller en lille bænk ved fodenden af sengen som et hyggeligt hjørne. Praktisk zone: Hvis du har et skab eller et arbejdsbord i soveværelset, så adskil det visuelt med en skærmvæg eller forhæng for at bevare roen. Opbevaring bag en gardinløsning 4.Tænk i smarte opbevaringsløsninger Et roligt soveværelse kræver orden og god opbevaring skaber ro i rummet. Overvej et stort skab fra gulv til loft, som kan rumme alt, frem for flere små løsninger, der kan virke uorganiserede. Alternativt kan opbevaring bag gardiner give et elegant og minimalistisk udtryk. Tip Hvor meget plads har du brug for? Vil du have åbne hylder eller skjulte løsninger? 5.Belysning, gardiner og tekstiler – stemning og funktion Belysning er en vigtig del af soveværelsets indretning. Her skal lyset være blødt og stemningsfuldt, så det understøtter en afslappet atmosfære. Men brug også belysning til at give dit soveværelse kant og gerne i tråd med din øvrige indretning. Lampe der giver kant til indretningen Tip Loftsbelysning: Sørg for loftsbelysning til generel orientering - gerne dæmpet. Her er lamper i glas, papir, stof eller træ særlig optimale til at bringe et hyggeligt lys ud i rummet. Sengelamper: Tilføj lamper ved sengen med godt læselys - vælg eventuelt en lampe der kan indstilles i både vinkel og lysstyrke. Dæmpbare: Vælg lamper med dæmpbar funktion for fleksibilitet - det kan være en varm tone eller kombination af forskellige lyskilder for at få et hyggeligt og afbalanceret lys. Effektfuld: Brug lyskæder eller LED strips, eksempelvis under sengekant eller i bunden af skabe- det giver dig en drømmende og blød effekt. Gardiner giver stemning Gardiner er ikke kun praktiske, men også dekorative. De kan lukke lyset ude for en uforstyrret nattesøvn og samtidig give rummet varme og tekstur. Visualisering af soveværelse med gardiner Tip Tunge, mørke gardiner er perfekte hvis du ønsker at skabe en eksklusiv, luksuriøs hotelstemning. Florlette stoffer som hør og bomuld giver et let og feminint udtryk og skaber en let og blød stemning. Kombinér gerne lange gardiner med rullegardiner med mørkslægning for både funktion og æstetik. Bløde tekstiler for komfort De rette tekstiler som puder, sengetæpper og tæpper, kan både give dit soveværelse en luksuriøs, varm stemning og samtidig en skøn komfort. Tip Sengetæpper giver orden: Giv din seng et elegant udtryk med et tungt, struktureret sengetæppe i velour. Ønsker du et feminint look, så gå efter de lette tekstiler, som hør og bomuld Materialer tilføjer forskellige teksturer og stemninger, så brug dem til at give dit soveværelse det rette udtryk. Brug sengetæppet til at skabe orden. Puder giver komfort og personlighed: Skab dybde med forskellige størrelser, mønstre og tekstur. Store gavlpuder puder giver støtte, mens mindre puder tilføjer hygge. Vælg en farvepalet, der matcher resten af rummet for et harmonisk og gennemfært look. Tæpper giver varme og samler rummet: Placer et blødt tæppe halv under sengen for maksimal komfort og diffinering af område i soveværelset. Materialer som uld, bomuld eller jute er både smukke og slidstærke. Flere tæpper skaber et varmt og indbydende udtryk. Læg evt et på hver side af en stor seng. Hold en rød tråd i farver og teksturer for et roligt udtryk i dit soveværelse. Jeg håber, at du med disse tips kan skabe et soveværelse, der emmer af ro og hygge – og som passer perfekt til din stil og behov. Tak fordi du læste med:-) Har du brug for yderligere hjælp med din indretning, er du altid velkommen til at tage kontakt. De bedste hilsner Line
- Typiske indretningsfejl - og hvordan du undgår dem
At skabe en harmonisk og funktionel boligindretning kan være en udfordring, men med få justeringer kan du undgå de mest almindelige fejl. Her får du de 5 vigtigste faldgruber – og hvordan du styrer udenom dem. 1. Manglende prioritering og organisering Start med at overveje, hvad du faktisk har brug for i din indretning. Tænk i funktioner og behov. Tip Hvad skal din bolig eller et bestemt rum kunne? Hvad savner du i din bolig? Har du særlige behov at tage hensyn til? Eksempler: Er I en stor familie, der kræver en rummelig sofa? Har I ofte gæster, og har brug for et stort spisebord? Mangler du et hyggeligt hjørne til at læse eller slappe af? Når du ved, hvad der er vigtigt, bliver det nemmere at prioritere og sortere det fra, som ikke bidrager til din hverdag. Det giver dig: Mere overblik. Mindre rod. Færre dyre fejlkøb. 2. Vær modig med farver De hvide vægge og neutrale farver kan nemt få dit hjem til at virke anonymt. Overvej at invitere farver indenfor – men gør det med omtanke. Tip Vælg nogle få nuancer og lad dem gå igen i møbler, tæpper og dekorationer. Et farvet touch kan skabe varme og personlighed. Vil du læse mere om hvordan du vælger farver så se med her: hhtps:// www.boligstylister.dk/post/sådan-bruger-du-farver-i-din-indretning 3. For små eller for mange møbler Små møbler og mange løsninger kan skabe et rodet indtryk. Tip Saml opbevaringsløsninger i ét stort møbel. Vælg en stor sofa i stedet for flere små siddepladser. Husk også at lade både billeder, lamper og planter " vokse " så hele indretningen følges ad. Store møbler skaber ro, får rummet til at virke større og giver færre ting at forholde sig til. Dette er især vigtigt i små rum. Effekten af en mere rolig bolig, giver dig mindre du skal forholde dig til. Og med færre ting kommer din bolig til at virke større. En generel god huskeregl, hvis du eksempelvis bor småt eller har et lille rum der driller Tip Vil du læse mere om hvordan du får det bedste ud af få kvadratmeter hvis du bor småt: https://www.boligstylister.dk/post/få-men-fede-kvadratmeter 4. Belysning giver stemning Belysning er afgørende for stemningen i dit hjem. Mange glemmer at gøre den til en del af indretningen, hvilket kan føre ti manglende hygge og forkert lys til funktionelle behov. Overvej flere forskellige lyskilder Tip Loftlamper til generel belysning. Gulv- og bordlamper til hygge. Spotbelysning til specifikke områder. Få flere gode råd til belysning her : hhtps:// www.boligstylister.dk/post/skru-op-for-lyset 5. Din personlige stil Det kan være fristende at efterligne indretninger fra boligmagasiner eller Instagram, men dit hjem skal afspejle dig. Tip Lad dine personlige ting som arvestykker, bøger og loppefund have en plads. Brug boligmagasiner som inspiration, ikke som en facitliste. Men fang i stedet ideen, farverne og stilen og mix den med din egen. Glem ikke din personlige indretningsstil. Den som passer til dig og dit hjem. Så er du sikker på at få den hyggelige atmosfære, som kendetegner dit hjem. 6. Skab balance mellem møblerne For store eller for små møbler i et rum kan ødelægge balancen. Se hvordan rummets udformning passer til dine møbler, så proportionerne passer sammen. Tip Overfyld ikke små rum med store møbler. Sørg for, at billeder og lamper passer i størrelsen til rummet og møblerne. 7. Husk tekstiler Gardiner, tæpper og puder kan nemt blive overset. Men det er ofte dem, der giver den sidste detalje til din indretning. Tip Tilføjer varme og hygge. Skaber farvesammenhæng. Vælg tekstiler i gode kvaliteter og med strukturer, der komplementerer din stil. 8. For lidt opbevaring Manglende opbevaring fører ofte til rod. Så tænk i smarte opbvevaringsløsninger, der opfylder dine behov og skaber ro i din indretning. Tip Planlæg indbyggede løsninger, hvor det er muligt. Udnyt højden i rummet med reoler eller skabe. Sorter og organiser, så du udnytter pladsen bedst muligt i skabe og skuffer. 9. Glem ikke planterne Planter giver liv og friskhed til ethvert rum. De er dekorative og du kan nemt skabe hyggelige rum med både store og små planter. Tip Inddrag både små og store planter, og brug dem som en del af indretningen. Tænk i grupperinger for at skabe dynamik. Brug planter sammen med dit interiør i dine små stilleben, det giver variation. 10. For mange ting fremme Dekorationer er flotte, men overfyldte flader skaber uro. Sæt dine yndlingsvase sammen med en plante, lys eller bøger og skab fine stilleben. Tip Begræns antallet af ting på hylder og borde. Rotér mellem dine yndlingsgenstande i stedet for at have alt fremme på én gang. Saml dine dekorationer i grupper, så de ikke virker rodet. Tak fordi du ville læse med:-) Hvis du drømmer om en bolig, der afspejler din personlighed og behov, hjælper jeg gerne med at gøre dine idéer til virkelighed. De bedste hilsner Line