Optimal udnyttelse af plads med opbevaring
- Boligstylister.dk
- 16. dec. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 30. jan.
Får du udnyttet alle kvadratmeter i din bolig?
Det kan være pladsen under en trappe, et indhak i en entre, eller hjørner og kroge, hvor det er svært at finde de rigtige løsninger.
5 tips
Se hvordan du udnytter kvadratmeter bedst muligt og hvad der skal til for at din bolig bliver sammenhængende med en gennemgående indretning og stil.

Indretningen under trappen er enkel med en flytbar stol.
1.Skab multifunktionelle områder
Udnyt pladsen under en trappen ved at skabe et fleksibelt område, som kan bruges til forskellige behov, fx et hyggeligt læsehjørne med en flytbar stol eller en lille arbejdsstation.

Brug en bænk i entre til opbevaring
Tip
Indret et lille legeområde under trappen med en lavt hængende tavle eller, som kan bruges til tegninger og beskeder.
Tilføj en lille bænk med opbevaringsrum til farveblyanter, papir og små legeting.
"Før-billede" af indretningen under trappen og planløsning af opholdsrum.
Indret pladsen under en trappe med møbler, der let kan omrokeres, så din indretning nemt kan kan tilpasses
2. Fleksibilitet til familielivet
Tænk i hverdagens behov, når du gerne vil udnytte alt plads bedst muligt.

En hyggelig alkove kan være en løsning, som både indbyder til familiehygge og samvær og fungerer som god opbevaringsplads til spil, bøger, legetøj m.m
Tip
Anskaf opbevaringskasser på hjul, som kan bruges til alt fra legesager og sko til strikketøj eller aviser, og de kan nemt rulles frem, når der er brug for indholdet.
Placer en eller flere puffer med indbygget opbevaring. De kan bruges som ekstra siddepladser til gæster og samtidig gemme småting som tæpper, bøger eller spil.
3. Hold det enkelt og harmonisk
For mange detaljer kan nemt gøre dit hjem rodet og mindre funktionelt.
Vælg en enkel og moderne stil med neutrale farver og et strejf af pastel for at skabe et roligt udtryk.

4. Praktisk opbevaring med stil
En stor reol med plads til opbevaring af bøger og personlige ting, er praktisk og kan rumme alt det du har brug for at have lige ved hånden.
Overvej lukket opbevaring nederst for bedre at kunne gemme de ting væk, du ikke ønsker fremme.

5. Sammenhæng med resten af boligen
Sørg for, at indretningen harmonerer med resten af din bolig. Især hvis stue er i direkte forbindelse med køkken og alrum.
Hold materialer og farver ensartede for at skabe en sammenhængende og indbydende atmosfære i hele hjemmet.

Tak fordi du læste med :-)
Jeg håber, du har fået de løsninger du har brug for til at indrette det hjem du drømmer om.
Ellers er jeg klar til at hjælpe dig og er kun en mail eller et opkald væk.
De bedste hilsner
Line

Comments